111 / 226
100
Vajsenhuscts
Selvstændighed blev i dette Aarhundrede
vedvarende respekteret, hvorfor det i højere Grad end forhen
førte en af de øvrige Skoleforhold i Hovedstaden uberørt
Tilværelse.
1811 begyndte Skolen med de 21 Plejebørn,
som fandtes i Kjøbenhavn; men da dette Tal var saa ringe,
aabnedes Skolen ogsaa for andre Børn.
Børnetallet tiltog
saa stærkt, at Skolen maatte udvides, og i 1826 talte den
174 Børn.
Ingen af Vajsenhusbørnene vare paa Stiftelsen,
men alle anbragte hos Plejeforældre; og da Spørgsmaalet
om Tilraadeligheden af at gjenoprette Internatet atter frem
stod 1826, blev det ved kgl. Resolution besvaret benæg
tende. —
De fleste mindre
Privatskoler
vare i en daai'lig Til
stand, og det synes, som om Direktionen ogsaa her har
baaret Hovedparten af Skylden; thi om Prøven for Institut
bestyrere hedder det i Revisionskommissionens Betænkning
1834: „Prøvens Strænghed beror ikke sjældent paa, hvor
vidt der haves Trang i et Sogn til flere Skoler, eller om
dette deraf har et tilstrækkeligt Antal.
I Almindelighed
er Prøven let; den beviser derfor meget lidt. Ikke sjældent
have Personer, som have prøvet deres Lykke paa forskjellige
Yeje i Livet, til sidst troet at kunne finde deres Ophold ved
Oprettelse af en Skole“. Stenersen Gad erklærer endogsaa,
at mange private Skolebestyrere „kunne ikke skrive deres
Modersmaal ortografisk rigtig, end sige opløse en Sætning
i dens Dele eller gjøre Regnskab for Metodikkens og Pæda
gogikkens første Regler“ . . „A t undervise Børn, at fore-
staa en Skole, dertil tiltror næsten enhver sig Indsigt og
Duelighed, som ikke bører til den laveste Arbejdsklasse“.
Ma g i s t r a t e n s B l e g d ams s k o l e led saa meget i
Krigsaarene, at Professor Guldberg ved Blaagaard Semi
narium, der interesserede sig levende for Skolen, lod en
Kollekt gaa om blandt Stadens Grosserere, hvorved ind
samledes c. 1600 Rd. Da Frederik den sjette tilmed 1812
skjænkede Skolen en Gave paa 2000 Rd., og da det ved