107 / 226
96
Ed., som kunde have været bedre anvendte; thi Gym
nastikken skadede ofte den øvrige Undervisning, da somme
Forældre holdt deres Børn hjemme fra Skolen paa de
Dage, der var Gymnastik, og den Dag, der var Svømme
undervisning, kom vedkommende Klasse slet ikke i Skole.
For øvrigt maa det bemærkes, at efter at Gymnastikunder
visningen var sat i Gang, udredede de private Skoler Største
delen af Udgifterne til den.
Skjønt det kunde have sin Interesse at undersøge det
stadig skiftende Forhold mellem Ud g i f t e r n e t i l F a t t i g
væs ene t og t i l Sko l e væs e ne t , skal her blot anføres, at
medens samtlige Udgifter til Hovedstadens Fattigvæsen i
Aaret 1820 beløb sig til henved 390,000 Ed., hvoraf om
trent 150,000 Ed. paalignedes, vare de aarlige Udgifter til
Kommuneskolerne i dette og en Eække følgende Aar kun
10 å 12000 Ed.
Fattigskolerne
vedbleve i det Spor, som de før 1814
vare komne ind i, og om end Forholdene især med Hensyn
til Skolegang vare heldigere end ved Sogneskolerne, stode
Fattigskolerne dog vedvarende langt under det ved Planen
af 1799 tilsigtede Maal. Sko l e t i d e n var fra Kl. 7 til 11
og 1 til 7, om Vinteren dog først fra Kl.
8
.
Men heraf
anvendtes kun 3 Timer daglig (enten Kl.
8
— 11 eller 2— 5)
til boglig Undervisning, den øvrige Tid til Haandarbejde.
Ved de fleste Skoler fandtes 3 opadstigende K l a s s e r , af
hvilke Forberedelsesklassen i Tiden efter 1819 anvendte
indbyrdes Undervisning.
Naar Børnetallet gjorde det nød
vendigt, var hver Klasse delt i sideordnede Afdelinger. A f
Hensyn til Børnenes Sædelighed ophørte Pigerne fra 1813
at gaa paa A r b e j d e udenfor Skolen; naar de ikke vare i
„Læseskole“, bleve de sysselsatte med Hør- og Bomulds
spind, Strikning, Linnedsyning samt Lapning og Stopning.
Drengene arbejdede dels paa Skolerne og dels paa Fabrikker