105 / 226
94
sen Gad beretter, at af én Skoles Elever sade
6
paa én
Gang arresterede for Forbrydelser, saa at det endog kunde
befrygtes, at Skolerne bleve „Planteskoler for Forbrydere.“
Hovedaarsagen til Skolevæsenets Elendighed laa hos
B e s t y r e l s e n , der hverken besad Energi, Sagkyndighed
eller den fornødne Myndighed, og dette gjælder om alle Be
styrelsens Trin. Kancelliet kunde ikke være sagkyndigt, og
de enkelte dygtige Præster, der af og til sade i Skolekom
missionerne, virkede kun i en snæver Kreds, nemlig det
enkelte Sogn. Hos Direktionen burde man derimod have
fundet den fornødne Sagkyndighed; men der var ved dens
Sammensætning ikke taget Hensyn til at bringe et skole
kyndigt Medlem ind i den. Oprindelig bestod den af 5
Medlemmer: en Formand (i Regelen Overpræsidenten), et
Medlem af Magistraten og et af Fattigdirektionen samt
Stadens 2 Provster; hertil kom senere to Borgerrepræsen
tanter.
Kun undtagelsesvis vare Provsterne Mænd som
Plum og Hiort; men for øvrigt havde alle Medlemmerne af
Direktionen andre Gjerninger at varetage, saa at Skolevæsenet
maatte blive dem en Bisag.
Desuden havde Direktionen
fornemmelig kun at varetage Tilsynet, medens den egentlige
Myndighed for største Delen var hos det almægtige Kan
celli, og selv indenfor det Omraade, hvor Direktionen havde
Ret til at tage Beslutning, gjorde den sig efterhaanden
umyndig ved at indstille enhver Sag til det danske Kan
celli, hvor den da blidelig hensov. Da Direktionen saaledes
frivillig gav Afkald paa noget af den Myndighed, den havde,
var det ikke saa underligt, at den til sidst mistede den hele,
i det kgl. Resol. af 7. Maj 1828 fastsatte, at Direktionen frem
tidig ved Afholdelsen af nye Udgifter (f. Ex. til Oprettelse
af nye Klasser eller Forøgelse af Lærerpersonalet) „først
foredrager Sagen for det danske Kancelli og indhenter
sammes Resolution.“
Kun for G ymn a s t i k k e n , der tillige med indbyrdes
Undervisning var Tidens Kjæphest, sørgede Direktionen om
hyggelig. Allerede 1826 paalagde Direktionen private Sko