92
lokke dygtige Kræfter.
Ved Fattigvæsenets Skoler var
Lønnen 22 Rd. maanedlig for fuldt Timetal. Ved de egent
lige Kommuneskoler lønnedes en Lærer ved Aftenskolerne
med 12 Rd. maanedlig for 15 Timer om Ugen og ved Dag
skolerne med 15 Rd. om Maaneden for 18 eller ved Klas
serne for indbyrdes Undervisning 21 Timer ugentlig. Naar en
Lærer altsaa var ansat ved to Skoler efter den indbyrdes
Undervisnings Metode og tillige ved en Aftenskole, og følge
lig underviste 9— 10 Timer om Dagen, havde han opnaaet den
bedst mulige Ansættelse i Kjøbenhavn, men fik kun i alt
42 Rd. maanedlig for dette anstrængende Arbejde. Pen
sionen var svarende til Lønnen i Tarvelighed. Indtil 1827
fik baade private og offentlige Lærere Pension; senere ude
lukkedes de private Lærere aldeles fra Pension, de offentlige
Lærere opnaaede den vanskelig, og naar den bevilgedes,
var den meget ringe.
Paa Foranledning af J e n s V o r m B r uu n , Lærer
ved de mosaiske Friskoler, stiftedes den 17. Juni 1820 det
p æ d a g o g i s k e S e l s k a b af kjøbenhavnske Lærere „for
ved forenede Bestræbelser til gjensidig Uddannelse at virke
efter Evne til Undervisningens Fremme i vore Almue- og'
Borgerskoler.“ Det holdt i Begyndelsen ugentlige Sammen
komster med Foredrag, Ordskifte og Forevisning af nye
Undervisningsapparater; en Bogsamling oprettedes, og Med
lemmerne aflagde skiftevis Besøg bos hverandre i Skolerne
for at belæres ad praktisk Yej. Fra 1821 begyndte Sel
skabet at udgive et pædagogisk Tidsskrift „Maanedstidende
for Skolelærere og Opdragere“, og det havde tillige store
Planer for i Retning af at udarbejde pædagogiske Afhand
linger, revidere Lærebøger til Skolebrug og træde i For
bindelse med bele Landets „og omsider med hele Verdens
Skoleselskaber.“ Men Begejstiungen lagde sig; 1823 ophørte
Tidsskriftet, og Selskabet indskrænkede i mange Aar sin
Virksomhed alene til det kjøbenhavnske Skolevæsen, hvor
dets Indflydelse endda var ringe nok.
Om U n d e r v i s n i n g e n s Tilstand foreligger ikke meget;




