104 / 226
93
men efter alt at dømme, maa den have været simpel. Under
visningsfagene vare Religion, Læsning, Skrivning, Regning,
Retskrivning og enkelte Steder i Dagskolerne lidt Geografi
og Tysk. Hertil kom i Pigedagskolerne Haandarbejde. Den
3dje Hovedklasse blev aldrig oprettet; ligesaa gik det med
den udvidede Haandgjerningsundervisning, med Badning for
Piger og med de offentlige Opsyns- og Øvelsesskoler. Uagtet
de for Konfirmandprøven ved Reskr. af 21. December 1825
fastsatte Regler ikke toges meget strængt, fandtes der i alle
Skoler Børn, som ikke kunde konfirmeres paa Grund af
mangelfulde Kundskaber, hvorfor det ikke var usædvanligt,
at de gik i Skole til 20 Aars Alderen. 1832 var der i
Følge Stenersen Gad én Aftenskole, i hvilken de fleste
Elever havde fyldt det 16de, og nogle det 21de og 22de
Aar. „Den, som ikke af Erfaring véd, hvorledes det i hine
Tider gik til ved de saakaldte Examina, skal have ondt ved
at gjøre sig nogen Forestilling derom; et af de karakteri
stiske Træk ved samme var, at dersom vedkommende Med
lem af Skolekommissionen var til Stede, samlede han i en
Krog af Værelset nogle af Børnene om sig og børte dem
i et eller andet, medens Læreren i den anden Ende af Stuen
holdt Styr paa de øvrige“ *).
Til Trods for de saakaldte „Skolelove“ (o: Ordens-
bestemmelser), som udstedtes 1816 og 1825 sammen med
Instruxer for Lærerpersonalet, maa D i s c i p l i n e n og
S k o l e n s hel e opd r a g e nd e V i r k s omh e d have været
Under al Kritik. Exempelvis kan det anføres, at da i 1822
to Personer, den ene 23, den anden 19 Aar, som begge
havde ført et omflakkende og ryggesløst Levned, og af hvilke
den yngste endogsaa var straffet for Tyveri, ikke kunde brin
ges til at modtage den nødtørftige Konfirmationsundervis
ning, bleve de i Henhold til den Kancelliet ved kgl. Reso
lution af 2. December 1812 indrømmede Bemyndigelse indsatte
i Forbedi’ingshuset for at undervises og konfirmeres. Stener-
*) Skolens Ref orm 1853, S. 510.