det, at „de velgjørende Virkninger af Skolevæsenets bedre
Organisation spores hvert Aar mere og mere“ , samt at
„Hovedstaden er nu forsynet med mange gode Skoler, og
skjønt den Undervisning, som dér gives, ikke endnu i alle
Dele er bleven indrettet efter Reglementets Plan, har den
dog nærmet sig denne mere og mere“. Og Kancelliet lod
Kongen resolvere den 7. Oktober 1824, at han havde med
allerhøjeste Tilfredshed set, hvorledes Borger- og Almue
skolevæsenet i de tilbagelagte 7 Aar var gaaet frem til
det bedre.
I Garnisons Sogn var der indtil 1823 ingen offentlig
Skole for Børn af Borgerstanden. Ad privat Vej lykkedes
det Sognepræsten, Professor B r o r s o n , at afhjælpe dette Savn.
Han udgav nogle Taler til Fordel for den paatænkte Skole,
en Koncert afholdtes i Garnisonskirken i samme Øjemed,
og en formuende Dame skjænkede 5000 Rd. til Skolen.
Da Kommunen lovede at tilskyde 300 Rd. aarlig, og Kon
gen indrømmede frit Lokale i Kvæsthusgade, oprettedes nu
i 1823 Ga rn i s on s S o g ns Sko l e f or Bø r n af c i v i l e
Fo ræl dr e .
Sex Aar efter talte den endog 216 Børn,
hvoraf 40 fik fri Undervisning.
Under 22. Marts 1823 var det ved kgl. Resol. bleven
tilladt at benytte indbyrdes Undervisning i Kjøbenhavns
Skoler; men det gik desuagtet langsomt med Oprettelsen af
Dagskoler, hvorfor Direktionen i Skrivelse til Kancelliet af
6. Februar 1824 maatte erklære, „at Skolekassens Indtægt
endnu ikke tillader Direktionen at oprette flere Skoler for
yngre Børn, saa meget mindre, som der endnu i et af
Sognene er et betydeligt Antal ældre Børn, der mangle
Undervisning, og for hvilke man hidtil ikke har kunnet op
rette nogen Skole.“ I kgl. Resol. af 29. Maj 1824 og 4.
Januar 1825 blev det dog atter paalagt at oprette flere
Skoler for indbyrdes Undervisning, for at Hovedstadens
Skolevæsen ikke heri skulde staa tilbage for Skolevæsenet
paa Landet.
Disse gjentagne Paabud maa have virket; thi ved Ud




