94 / 226
83
anden Undervisning. Hørte dette Lokale til en offentlig
Stiftelse, saasom en af Fattig- eller Kirkeskolerne, fik man
det vel endog gratis , og det samme kunde ogsaa ske med
private Skolelokaler, hvis man tog den private Skolebestyrer
til Lærer ved Aftenskolen, og det gjorde man ofte.
I det store Trinitatis Sogn søgte man imidlertid efter
et fra Frue Skolekommission 1815 fremkommet Forslag at
skaffe nogle Børn en udvidet Undervisning paa en ejendomme
lig Maade. Man oprettede ikke selvstændige Skoler, som
Reglementet befalede, men tingede Eleverne ind bos private
Skolebestyrere, og saa vidt man kan slutte fra den Beta
ling, der blev ydet disse, maa Undervisningen have været
simpel. I Aftenskolerne gav man 12 Bd. om Maaneden for
en Klasses Undervisning 15 Timer om Ugen, og hertil kom
endnu Udgifter til L y s , Brændsel og eventuelt Husleje.
Men i en Privatskole fik man undervist 25 Børn 30 Timer
ugentlig (altsaa den dobbelte Tid) for 15 Rd. om Maaneden.
Paa denne Maade sørgedes der 1816 for 111 Børn, 1820
for 222, og senere steg Tallet til over 300. Revisionskom
missionen af 1834 giver denne Foranstaltning en træffende
Bedømmelse ved at bemærke om disse bortliciterede Børn,
at „de betragtes som Stifbørn, der ikke gjærne af de andre
Børns Forældre ses i Skolerne
Naar Direktionen fik saa gunstige Yilkaar for disse
Børn, hidrørte dette for en DeL fra, at Antallet af de p r i
v a t e Sk o l e b e s t y r e r e var meget stort og, takket være
Direktionens Liberalitet med Udstedelse af nye Tilladelser
til Skolehold, stadig voxede. I Aaret 1815 bleve 83 Per
soner , der tidligere havde holdt Skole, avtoriserede som
private Skolebestyrere, og nu tiltog Antallet hurtig Aar for
Aar, saa at det ved Slutningen af 1820 udgjorde 171
(1825 : 183). Der var altsaa Konkurrenter nok til Lici
tationen.
Da de offentlige Skoler ikke kunde modtage alle de
Børn, som skulde nyde Undervisning, nøjedes man i flere
Aar med at sørge for dem, der vare over 11 Aar, senere
6
*