93 / 226
82
Antallet af Børn uden Undervisning kan derfor uden Over
drivelse sættes til henved 3000 eller omtrent 25 pCt. Det
maatte fremfor alt være Direktionen magtpaaliggende at
skaffe disse Børn Undervisning. Da der ikke fandtes Lo
kaler til dem, vilde det efter Nutidens Forestillinger have
været naturligt at bygge Skoler, som kunde rumme dem
alle. Saa grundig vovede man imidlertid ikke at tage
Sagen, men nøjedes foreløbig med at drage Omsorg for de
Børn, som vare over 11 Aar, dels ved at o p r e t t e A f t e n
s ko l e r i l e j ede L o k a l e r og dels ved at t i ng e dem
i nd hos pr i v a t e S k o l e b e s t y r e r e .
I Aarene 1815 og 16 oprettedes 24 Aftenskoler,
der optoge 653 Børn. Indtil 1819 oprettedes endnu 2
andre offentlige Aftenskoler. Denne Form for Skolerne var
imidlertid meget uheldig. I dem alle gaves Undervisning
Kl. 5— 8 de fem første Søgnedage i Ugen, altsaa 15 Timer
ugentlig. Børnene havde, inden de kom i Skole, været hele
Dagen paa Arbejde eller løbet paa Graden og trættet sig
ved . Leg, saa Undervisningen kunde næppe bære megen
Frugt. Hertil kom, at disse Skoler ikke, som Reglementet
bød, udgjorde et planmæssigt System af Klasser; men hver
Skole var en Klasse og slet intet andet: de 26 Aftenskoler
vare 26 Klasser, der hver for sig stode isolerede og altsaa
havde Børn paa de forskjelligste Alderstrin paa én Grang
til Undervisning. Ordningen var altsaa siettere end i en
Landsbyskole, i hvilken der dog var 2 opadstigende Klasser.
Det maa formodentlig have været økonomiske Hensyn,
som bevirkede, at man slog ind paa Aftenskolesystemet; thi
det havde unægtelig den Fordel at være billigt. Det spa
rede baade Udgifter til at hygge Skoler og til at leje sær
egne Lokaler. Man indlogerede Skolen for en billig Penge
i et eller andet Lokale, som om Dagen blev benyttet til
ingen Undervisning erholde, eller i alt Fald, at de nyde en
Undervisning, der er saare utilstrækkelig“. (A. Smith:
Frue Sogns offentlige Skolevæsen. 1844, S. 16.)