103
tidendens. I korte Omrids skildres Skolevæsenets virkelige
Tilstand, og der fremsættes forskjellige Forslag til en bedre
Ordning, saaledes, at indrette flere Skolelokaler, men sam
lede i Skolegaarde, at fordele Skoledistrikterne paa en
mere hensigtssvarende Maade, at hævde Skoletvangen bedre
end hidtil, at tilvejebringe dygtigere Lærere ved en skærpet
Prøve og bedre Løn, at oprette „Politiskoler“ (svarende
til den senere Extraskole) for forsømte Børn, at sondre
de offentlige Skoler i Fattigskoler og Almueskoler, saaledes
at der betaltes Skolepenge for alle Børn i de sidste (da det
efter Forfatterens Mening ellers vilde blive uoverkommeligt
i Længden for Stat eller Kommune at sørge for det voxende
Børnetals Undervisning), og endelig at sætte en Direktør i
Spidsen for bele Skolevæsenet og tillige, naar de adsplittede
Klasser bleve samlede i Skolegaarde, ansætte en Inspektør
ved hver af disse.
De fleste af disse Forslag vare særdeles formaalstjen-
lige og bleve til Dels senere satte i Værk.
Denne Afhandling
vakte
et overordentligt Børe.Kan
celliet vaagnede af sin Søvn, og skjønt Offentligheden hayde
udtalt sig for, at man hellere burde gjennemføre Beformer
ad den administrative Vej fremfor ved Lovgivningens Hjælp,
udvirkede det en kgl. Besolution af 16. December 1834,
hvorved der blev nedsat en
Kommission til at revidere
Beglementet a f 1814.
Den bestod af et Medlem af Magi
straten (Justitsraad, Baadmand Mun t e r ) som Formand,
et Medlem af Fattigdirektionen (Major Mango r ) og 3
af Hovedstadens Præster ( Br o r s on , B o t h e og Waag e ) .
Da Fattigdirektør Mangor, der vel havde Sæde i Skole
direktionen, næppe blev valgt som Medlem af denne, sad
der altsaa ikke et eneste Medlem af Direktionen i den
nedsatte Bevisionskommission, hvilket er ganske betegnende
for Kancelliets Forhold til Direktionen.
I den Opgave, man stillede Kommissionen, sporedes
Virkningerne af Pastor Grads Afhandling; thi det blev paa
lagt Kommissionen i Særdeleshed at have sin Opmærksom-




