117 / 226
106
fandt Sted.
Herpaa vilde Regeringen ikke gaa ind, og
den 15. Juli 1842 forelagdes Lovudkastet i Ø s t i f t e r n e s
S t æn d e r f o r s am l i n g . I den Skikkelse, hvori det her
fremlagdes, indeholdt det kun følgende væsentlige nye Be
stemmelser: Skolerne skulde adskilles i Friskoler og Be
talingsskoler, og Valget mellem disse overlades Forældrene;
Kommissionerne skulde selv diktere og inddrive Mulkter;
der skulde ansættes en administrerende Direktør og des
uden 2 i TTndervisningsvæsenet erfarne og kyndige Mænd
som Inspektører for alle Skolerne.
Under Stændernes Forhandlinger blev Forslaget gjort
til Gjenstand for Omtale i Pressen.
De betydeligste af
disse Udtalelser fremkom fra S t ene r s en Grad*), der havde
givet Stødet til Reformbevægelsen, og fra D. Gr. Monrad* * ) ,
der som Borgerrepræsentant havde Sæde i Skoledirektionen.
Pastor Grad underkastede Forslaget en meget skarp Kritik
og fandt, at det var „et .i alt væsentligt mislykket A r
bejde“ ; Monrad ønskede derimod kun en Række mindre
Ændringer. I 1842— 43 foretog Monrad med kongelig Under
støttelse en Udenlandsrejse, paa hvilken han gjorde sig be-
kjendt med Skolevæsenets Ordning i flere af Evropas større
Stæder for ad den Vej at vinde Erfaringer, som kunde
være vejledende ved den forestaaende Omordning i Kjøben-
liavn. Efter sin Hjemkomst udgav han: „Om Skolevæse
nets Ordning i flere store protestantiske Stæder med For
slag til dets Reorganisation i Kjøbenhavn,“ hvoraf 1ste
Hæfte udkom 1844, indeholdende en Beskrivelse af Skole
væsenet i Berlin, men ingen Forslag om kjøbenhavnske
Forhold, og siden udkom der ikke mere.
Den nedsatte Stænderkomité (Professor David, Etats-
raaderne Bang og Estrup, Provst Piesner og Grosserer
Meinert) afgav sin Betænkning den 7. September 1842, hvori
den væsentlig indskrænkede sig til at undersøge Lovforsla*) Dansk Ugeskrift. 1842, Nr. 22.
**) Flyvende politiske Blade Nr. 5.