111
forceret Konfirmation at befri Skolerne for de halvvoxne
Elever. Medens Antallet af Konfirmander fra Fattigvæsenets
Skoler i de foregaaende Aar var henved 200, blev der
deraf i de to sidste Aar 59 fra Tvangsskolen. Herved blev
Børnetallet bragt ned til 1272.
Det var imidlertid en moralsk fordærvet Ungdom, som
udgik fra Fattigskolerne i disse Aar.
Direktionen over
Fattigvæsenet maatte tilstaa, at „der udviklede sig her i
Staden en Stamme unge Forbrydere, hvis voxende Antal og
haardnakkede Forstokkethed vidnede om en tiltagende moralsk
Fordærvelse mellem den laveste Del af Befolkningen, der
kunde have de værste Følger for det offentlige og den pri
vate Sikkerhed“. Paa Opfordring af Konferentsraad Collin,
Politiretsassessor Drewsen og flere ansete Mænd dannede
der sig derfor to Foreninger for at modarbejde det truende
Onde. „ S e l s ka b e t til at g r u n d l æg g e en I nd r e t n i ng
til mor a l s k f o r dær v e d e P e r s o n e r s , i sær den op-
v o x e nd e U n g d o ms F o r b e d r i n g “ udstedte allerede i
Slutningen af 1830 Indbydelse til at yde Bidrag til Fore
tagendet.
Da der indkom c. 20000 Rd. i Bidrag, og Fre
derik den sjette desuden skjænkede 30000 Rd. i samme
Ojemed, begyndte man 1834 at anbringe moralsk fordærvede
Børn dels hos Plejeforældre paa Landet og dels paa Fiuren-
dal og Bøggildgaard, indtil man fik en egen Anstalt opført
ved Flakkebjærg 1836. Det andet Selskab, „ F o r e n i n g e n
af 1837 t i l f o r s ømt e Bø r n s F r e l s e “, blev især grund
lagt ved faste Aarsbidrag.
Det anbragte Børnene enten
paa Bøggildgaard eller hos Bønder under Opsyn af For
eningens Tilsynsmænd, og Erfaringen viste snart, at ved at
fjærne Børnene fra de slette Omgivelser kunde de fleste
1835 konfirmeret
1836
—
1837
—
359
402
266
I alt i de 3 Aar 1027




