121 / 226
110
skolens Pigeklasser blev der givet 2 Timer Haandarbejde
daglig. Yed Frue Skoler fandtes ogsaa en for Børnene be
stemt Bogsamling, som blev støttet af Trykkefrihedsselskabet
med Bøger og Penge. H e l l i g g e j stes Sogn, der lige fra
Begyndelsen af det offentlige Skolevæsens Organisation havde
haft den Fordel at have samtlige Skoler i én Bygning, fik
1841 4 opadstigende Klasser for hvert Kjøn. Paa én nær
bleve alle Klasserne Dagklasser; de tidligere Fag forøgedes
med Historie, Geografi og Sang, og der oprettedes ogsaa
her en Bogsamling for Børnene.
Medens Skolerne i disse
to Sogne altsaa vare i en forholdsvis god Tilstand, stod det
sig vedvarende slet i de andre Sogne.
For at forbedre
Fattigskoleriies
Tilstand maatte man
gribe til overordentlige Midler.
Hidtil havde man ikke
haft andet Middel mod opsætsige og forsømmelige Skole
drenge end at indsætte dem til Tvangsundervisning i For
bedringshuset, hvor de forberedtes til Konfirmation, samtidig
med at de indviedes til Forbrydelse og Skjændsel. Men 1835
oprettedes der paa Ladegaarden „en T v a n g s s k o l e “ for
det værste Bundfald fra Skolerne: Yed Slutningen af Aaret
talte den 35 Børn af begge Kjøn. Læreren var en ordineret
Kateket, som tillige havde den præstelige Gjerning ved
Ladegaarden.
De Forhold, under hvilke Børnene levede i
Tvangsskolen, synes for øvrigt kun at have været lidet bedre
end i Forbedringshuset.
Pigebørnene delte baade Dag og
Nat Lokale med Ladegaardens kvindelige Lemmer, og
Drengebørnene vare vel i .Regelen isolerede, men naar de
bleve straffede, kom de ofte i lignende Selskab. I en Udvalgs
betænkning af 1840 til de 32 Mænd hedder det om Skolen,
at den var „i Grunden kun en Afdeling under Tvangs
arbejdsanstalten, hvor Konfirmation er Fabrikatet“ *).
Og
dog kostede hvert Barn i Gjennemsnit 90 Rd. aarlig. Ad
skillige af Fattigvæsenets Børn bleve satte i Pleje paa
Landet, og endelig søgte man ved Extraundervisning og
*) Beretning om det kjøbenhavnske Fattigvæsens Stiftelser. 1840.