112
frelses for Samfundet.
(I de forløbne 48 Aar liar For
eningen anbragt henimod 1200 Børn). Oprettelsen af disse
to Selskaber i Forening med, at private Mænd tilbøde sig
og — betegnende nok for Tilstanden — fik Direktionens
Samtykke til at visitere Fattigvæsenets Skoler, bevirkede en
Fremgang til det bedre, saa at det 1841 kunde berettes, at
„de Børn, der kvalificere sig til Optagelse i Tvangsskolen,
ere i betydelig aftagende.
Grunden bertil maa søges i, at
den S t amme a f ung e F o r b r y d e r e , som for flere Aar
tilbage befandt sig blandt de lavere Folkeklasser, t il De l s
er f o r s v und e n , og at der i de senere Aar har dannet
sig flere private Associationer, der virke i den samme Bet-
ning, som udgjorde Øjemedet med Tvangsskolens Oprettelse“.
Man synes altsaa at have været tilfreds ved at kunne udtale,
at der ikke længer fandtes Forbrydere i Skolen.—
I Pædagogisk Selskab ytrede der sig i Trediverne
Ønske om Oprettelse af en Un de rstø tt e l s e s ka s s e for
Skolelærere.
Pastor Stenersen Gad og Institutbestyrer
Langeland toge sig af Sagen, og 1834 stiftedes med Pastor
Gad som Formand en Forening, der kaldte sig „Understøt
telses- og Pensionsselskabet for Skolelærerstanden i Kjøben-
havn“.
I de første Aar bestod dens Indtægt ikke blot i
Aarsbidragene, men ogsaa i Gaver fra formuende Folk. Da
der blev gjort Vanskelighed ved at konfirmere Selskabets
Love, fordi der ikke var fornøden Sikkerhed for, at For
eningen kunde virke som Pensionsanstalt, bleve Lovene
ændrede noget, og Selskabets Navn forandret til „ Un d e r
s t ø t t e l s e s s e l s k a b e t
for
S k o l e l æ r e r s t a n d e n
i
Ivjø b e n h a v n “, hvorefter Lovene konfirmeredes under 23.
Marts 1836.
Dets Øjemed var at understøtte trængende
Medlemmer, deres Enker og Børn, enten med midlertidig
Hjælp, især i Sygdomstilfælde, eller for længere Tidsrum.
Skolelærerne omfattede Sagen med Interesse, saa at over
100 Medlemmer indmeldte sig det første Aar. Foreningens
faste Fond voxede derfor hurtig, nemlig fra 300 Bd. i 1834
til omtrent 5000 Bd. i 1841. Ved Besol. af 29. Juni 1845




