113
erholdt Selskabet Nettoindtægten af de indkomne Skole
bøder.
For Tiden udgjøre Selskabets Midler henimod
50000 Kr.
De i Reglementet af 1814 paabudte
Asyler for Sinaa-
børil
bleve endelig oprettede kort før og efter 1830, men
udelukkende ved privat Virksomhed.
Asylbevægelsen be
gyndte hos os med, at det kvindelige velgjørende Selskab i
Aaret 1828 i Sølvgade aabnede det første Asyl i Danmark;
men den hele Bevægelse fandt snart en virksom Støtte i
daværende Prinsesse K a r o l i n e Am a l i e , den nu afdøde
Enkedronning, som den 7. Maj 1829 stiftede det andet Asyl ,
i Kjøbenhavn, med hvilket der fra 1841 blev forbunden en
Pigeskole for Børn fra Asylet ( „ En k e d r o nn i n g e n s
A s y l s k o l e “). Den 28. Maj 1835 stiftedes det k j ø b e n
havns ke A s y l s e l s k a b , som oprettede 4 Asyler i Byens
forskjellige Kvarterer, og senere er der stiftet særlige Asyl
selskaber for Broerne. En af de Mænd, der erhvervede sig
størst Fortjeneste af Asylsagen var G. J. S c ha ar up,
Kateket ved Holmens Kirke og Overlærer ved Søetatens ,
Pigeskole.
Han foretog en Udenlandsrejse for at gjøre sig
bekjendt med Asylernes Indretning i andre Lande og deltog
siden i Stiftelsen af det kjøbenhavnske Asylselskab. Da
nogle teologiske studerende 1838 indbøde deres Kamme
rater til at meddele fri Undervisning i en Skole for fattige
Børn, som udgik fra Asylerne, oprettedes samme Aar
A s y l s k o l e n , der blev underholdt ved Gaver og Aarsbi-
drag.
Indtil 1849 omfattede den baade Drenge og Piger
og talte i Begyndelsen dygtige Kræfter blandt sine ulønnede
Lærere.
Ogsaa ved den D r e n g e s k o l e , som det i 1832
stiftede f orenede V e l gj ør e nhe d s s e l s kab havde oprettet
den 28. Januar 1834, vare Lærerkræfterne ulønnede.
Der
meddeltes her en god Borgerskoleundervisning, og Børnene
fik i Overensstemmelse med Selskabets Formaal baade Un
dervisning og Bøger gratis. (1876 ejede Selskabet omtrent
58000 Kr.).
8
i
__




