14 / 205
K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840
11
som beh ersk er baad e D anm ark s Ind fø rsel og Udførsel,
er det i disse Aar, som om København ikke k a n vinde
med. Det sko rte r tilsyneladende baad e pa a Mænd og
Mandsmod, Maal og Midler. I O rla L ehm anns »E fterladte
Skrifter« h a r Skildringen af dette »K jøbenhavn i F re d e
rik V I’s Dage« fund e t et iron isk -hum o ristisk , m en be
vidst fo rtegn et U d tryk .1)
I disse S tagnations- eller T ilbagegangsaar søger Hoved
staden T rø st i den overdaadige Guldalder i K unst og
L ittera tu r. »Vi vare saa a t sige alle æsthetiske«, ud taler
den K ierk egaard ’ske »T ranslateur« i H ertz’ »S temninger
og T ilstande« (1839) ,2) det digteriske U d tryk fo r T idens
Konservatism e — a f »Fædrelandet« døbt »Forstem ninger
og S tilstande«.3) Navnlig Scenens Kunst nyder den te a te r
glade Bys Gunst, allerede dengang dog m ed en viss T il
sæ tning af Nutidens uvedkomm ende Optagethed af Ud
øvernes Privatliv.
Dog spores ogsaa S trøm n inger af stø rre Dybde, af
social og politisk Interesse. Baade F attig væsenets For-
m aal, dets O rgan isation og Økonom i er u n d e r Debat. »P o-
l i t i k besk jæ ftiger isæ r de mere alvorlige Folk«, skriver
P ro fesso r theol., senere Biskop N ikolai F og tm ann til
P eder H jo rt 1831.4) Derim od er det ubestrideligt, a t den
politiske Interesse v ar ringe fø r 1830.
Dette er næppe un atu rlig t. Under Kampen fo r det d ag
lige B rød m aatte P riv atm an d en »kaste av i de næ rm este
krav«, ligesom Regeringen u n d er Krig og Krise saae sin
!) I (1872), S. 205—33; S. 233 tilstaar Lehmann selv, at Fremstil
lingen ikke er uden Tendens.
2)
S. 219. — Paavisningen af, at »Translateuren« skal identificeres
med Søren Kierkegaard, »Harriet« med P. V. Jacobsen, skyldes
Frithiof Brandt; jfr. »Den unge Søren Kierkegaard« (1929), S. 1—70,
spec. S. 47 ff.
3) »Fædrelandet« 25/io 1839, S. 29.
4) 8/i 1831, Udvalg af Breve til P. Hjort, I (1867), S. 290.