15 / 205
12
Flemm ing D ahl
Hovedopgave i at ra ad e Bod h erp aa . E n Reform lovgiv
ning m aatte udskydes til lysere T ider.
Med Urette h a r da den æ ldre H isto riesk rivn ing b e b re j
det F red e rik V I’s Mænd, at P eriod en 1814— 30 refo rm -
politisk v ar en død Tid. Og fuld stæ nd ig fejlag tig t er det
a t stemple han s m aadeho ld en t konservative Regering som
»reaktionæ r«, som et »uvæ rdigt og sløvende L and sfader-
og K ancelliregim ente«.1) Yngre F o rske re er n a a e t til et
rigtigere og retfæ rd igere Syn p a a den senere dan ske E n e
væ lde.2)
At denne havde gennem fø rt ikke blot L ighed fo r Loven,
m en i det hele taget fu ld statsborgerlig L ighed og et visst
Maal af F rihed , fø rst og fremm est p a a det aandelige Om-
raade, h a r der vel a ltid h ersket En ighed om. Med liden
Bund i V irkeligheden h a r m an derim od som E tikette paa
T id salderen klæbet et »Vi alene vide«,3) en agitato risk
Om tydn ing af de b u re au k ra tisk e Ord, K ancellipræ sident
S tem ann i et vred t Ø jeblik lagde Kongen i Munden, da
h a n afgav sit Svar p a a T rykk e frih ed sad ressen 26. F e b ru a r
1835.4) Betegnende fo r de fak tiske F o rho ld er derim od
F red erik VI’s Y tring til Grev R an tzau -B reitenbu rg 14. De
cember 1830: »Det er af Vigtighed a t hø re alle«,5) en
gylden Regel baade fo r Enevoldskongen selv og for h an s
Kollegier.
x) Rubin II, S. 503, 475.
2)
P. Munch, Hans Jensen, P. Engelstoft, nærværende Forfatter
bl. a. i Arbejder om C. G. Andræ og Artikler i Dansk biografisk Lek
sikon, 2. Udgave.
3) Rubin II, S. 17, A. D. Jørgensen i D. R. H. VI a, S. 19 1—96.
4)
Ud fra aarelange Studier af Danske Kancellis Historie, særlig
P. C. Stemanns Politik og Personlighed, kan jeg alt i alt tiltræde
Hans Jensens Opfattelse i Afhandlingen: »Vi alene vide — « i H. T.
10. Rk., IV, S. 261—77, for øvrigt i det store og hele ogsaa samme
Forfatters Syn paa den senere danske Enevælde i nedennævnte Værk
om Stændertiden.
5)
Cit. hos Hans Jensen I, S. 119 ; sml. sst., S. 10—11. Indrømmes
af Rubin, II, S. 13.