20 / 205
K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840
17
Som Indeh aver af det m est betydningsfulde ju rid isk e
Embede i Landet, G eneralprokurørens, paahvilede det
h am a t u d arb ejd e Kancelliets Lovforslag og afgive Be
tæ nkn inger over Lovudkast fra de øvrige Kollegier, hvis
ju rid isk e Konsulent h a n v a r.1) Siden 1826, da F red erik
VI beo rd rede h am til gradvis a t ophøre m ed sit v iden
skabelige F o rfa tte rsk a b ,2) havde h a n helliget A dm in istra
tionen næ sten al sin A rbejdsk raft.
U tvivlsom t supplerede S tem ann og Ørsted h inanden
paa ejendomm elig Vis, og det m aa hævdes, selv imod et
F lertal af tidligere Forskere, a t disse Mænd, alle Mod
sæ tninger og Samm enstød til Trods, dog pa a adskillige
Om raader kund e mødes i et frug tb ringende adm in istrativ t
og legislativt Samvirke. E t Eksem pel h e rp a a afgiver Ud
arbejdelsen af Københavns Komm unalanordn ing.
Ogsaa den ofte frem d ragn e Modsætning mellem K an
celliets to »Fløje«, et S tem ann ’sk »Højre« — de D epu
terede G. L. L assen og H. G. Bentzen — og et Ø rsted ’sk
»Venstre« — Michael H ansen og Michael Lange — er
sk ild ret m ed a lt fo r grelle Farver. Ikke m indst i 1840rne,
da S tem anns og Ø rsteds Anskuelser paa flere P un k te r
syntes a t bøjes mod h inanden , m aa »Partidelingen« in d en
for Danske Kancelli betrag tes som væsentlig afsvæk
k e t.3) --------
T it og ofte er Julirevolutionens Betydning for Europas
Skæbne slaaet fast; pa a D anm ark s H istorie kom den til
x) Ifølge Instruks ved Reskript af 4/i 1826, C. T. 1826, S. 39—40.
2) Reskript
21/9
1826. Hovedværket herom er Frantz Dahl: »Fre
derik VI og Anders Sandøe Ørsted i 1826« (1929). Se for øvrigt
samme Forfatters »Hovedpunkter af den danske Retsvidenskabs
Historie« (1937), S. 46—60; her (S. 50) gengives Ørsteds videnskabe
lige Program: »At bringe Retsvidenskaben og Livet hinanden nær
mere bør uden Tvivl være en ægte og velgørende Retsvidenskabs
Formaal«.
3) Sml. Flemming Dahl i D. R. L., X (1936), S. 449.