25 / 205
22
Flemm ing D ahl
vision, der jævnstillede M ag istrat og By raad , m aa tte den
p rø jsiske »Revidierte S tåd teordnung« af 17. Marts 1831
dog betrag tes som et Mønster fo r en m aadeho ld en liberal
K om m u n alfo rfatn ing .1)
Saaledes ogsaa i D anm ark . Baade Mand og Mand im el
lem, i P ressen, u n d e r Kancelliets Overvejelser og S tæn
dernes F o rh an d lin g e r kom den p rø jsiske Lov til a t spille
en Hovedrolle.
Nogen Betydning fo r K øbenhavn fik ogsaa det Udkast
til en sies vig-holstensk »S tådteordnung«, som Regeringen
i Aarene 1835 og 1838 forelagde fo r H ertugdømm ernes
S tænderfo rsam linger. Det forenede den allerede bestaa-
ende F rih ed ved Valget a f M agistratens F le rta l m ed det
dan ske L ighedssystem ved Valget af Borgernes R ep ræ
sen tan te r.2)
De P u n k te r, hvor disse »S tådteordnungen« i særlig
Grad kom til a t paav irk e Hovedstadens K omm una lfo r
fatn ing , vil senere blive berørt.
Overalt i Midt- og V esteuropa spores da i første Men
neskealder a f det 19. H u n d re d a a r en S trøm ning hen im od
komm u n a lt Selvstyre. I de fleste Lande n a a e r den til
Gennem b rud i 1830rne. Dette gæ lder ikke blot ko n stitu tio
nelt styrede S tater, m en ogsaa enevældige M onarkier, som
t. Eks. P rø jsen og D anm ark .
Der var h e r et Felt, hvor Regering og Opposition kund e
mødes i et re su lta trig t S am virke i T idens Aand. I Kom
m un ern e saae begge P a rte r det egentlige G rundlag fo r
baade Lovgivning og Forvaltn ing .
F o r konservative S tatsmæ nd i T y sk land og E ng land
var det stedlige »selfgovernment« en hjemm eg roet Sty re l-
1 ) Om Forholdene i Prøjsen se Munch, II, S. 115— 17, og den dér
citerede Litteratur. Selve Forordningerne findes i L. v. Rønne: »Die
preussischen Stådteordnungen vom 19. November 1808 und vom 17.
Mårz 18 3 1. . . . « (Breslau 1840).
2) Munch, II, S. 109.