27 / 205
24
Flemm ing D ahl
Valg i Fo rb indelse m ed Census. Det bu rd e undersøges,
hedder det
1
. December 1838, »om det da virkelig ogsaa
er nødvend igt a t ud stræ kk e Valgbeføielsen til alle Bo r
gere, selv til de m est U form uende og dem , som staae i
T yendefo rho ld ; det bu rd e undersøges, om det er m ere
overeensstemm ende m ed Communallovens Hensigt, ubety-
deligen a t in d sk ræ nke Valgbeføielsens Kreds, eller betyd e
lig at in d sk ræ nke dens Betydn ing«.1)
Beslægtede T on er lyder i Østifternes S tænderfo rsam ling
u n d e r B ehand lingen a f K øbstadkomm unalloven; det hæ v
des her, a t Besiddelse af fa st E jendom som V algretsbetin
gelse ikke i sig selv er nok. Den m aa nødvendigvis være af
en viss Værdi; th i »der ere E iendomm e af saa ringe Værdi,
at . . . . E ierne . . . . ikke sjelden ere i en sa ad an bo rg e r
lig Stilling, saasom Dagleiere o. s. v., at de ikke kunn e
sæ ttes høiere end P ro le ta rie r og and re i en særdeles a f
hængig T ilstand levende P ersoner« .2)
Og som et E kko h e ra f hedder det i de 32 Mænds n ed en
nævnte B etænkning af 14. Marts 1838 over Regeringsud
kastet til den københavn ske A nordning: De foreslaaede
G runde jendom s-C ensusgrænser »forekomm er os noget
lav t bestem t . . . ., og det er at befrygte, a t E iere af saa-
d anne m in d re E iendomm e, fo r hvilke m an i A lm indelig
hed efter vor E rfa rin g ikke k a n vente den Intelligents,
ud en hv ilken deres M edvirkning i Kommunen neppe k a n
antages gavnende, ikke destom indre kund e ved deres
Stemme indv irk e skadeligt p a a Udfaldet af Valget«.3)
-1) »Fædrelandet«
1
/i
2
1838, Sp. 360. Retfærdigvis bør det dog til
føjes, at Redaktionen tog Afstand fra de af de 32 Mænd foreslaaede
Censusforhøjelser; jfr. »Fædrelandet« 5/s 1838, Sp. 756 ff., sml.
nedf. S. 105, spec. N. 2.
2) Roskilde Stænders —- af J. A. Stenfeldt affattede — betænk
ning over Købstadkommunalloven ad § 4, St. T. 1835—36, Sp. 1127.
3) betænkning
14/3
1838, Mag. 2. Sekr. Ref.-Prot. Nr. 157/1838
(St. A.) el. »Rilag« (R. A.).