24 / 205
K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840
21
I E ng land udkom en liberal Kommunallov for Byerne
1835, tre Aar efter den store P a rlam e n tsre fo rm .1)
Hvad T y sk land ang aar, fik Bayern, W ü rttem berg, B a
den og Sachsen fund am en tale Kommunallove henholdsvis
1818, 1822, 1831 og 1832,2) medens de p røjsiske R efonn-
love, som der siden skal vendes tilbage til, udkom 1808
og 1831.
E fter Belgiens Løsrivelse fra H o lland 1830 gennem fø r
tes det komm unale Selvstyre dér 1836, medens Sverige,
efter Reform tilløb allerede i Aaret 1817, fø rst 1843 op re t
tede tidssvarende Sogneraad (»sockennämnder«) .3)
Af ikke ringe Vægt i den offentlige dan ske Debat blev
endelig den stæ rk t frisindede no rske Lov om Indførelsen
af K omm unalraad , F o rm and sk ab e r (»fo rm annskaper« ),
a f 14. J a n u a r 1837, »ei naudsynleg utfy lling av grunnlova
[af 1814], den störste og viktigaste utfy llinga som g ru n n
lova nokon gong h a r få tt og kund e få« .4)
S tørst Indflydelse paa Udviklingen herh jemm e fik dog
den prøjsiske Lovgivning. Allerede i F rih e rre v. Steins
M inistertid udkom un d er 19. November 1808 en meget
liberal Kommunallov (»S tädteordnung«), i hv ilken Raadet
fik den afgørende Magt. Og skøn t det viste sig nødvendigt
at underkaste denne F o ro rdn ing en ret dybtgaaende Re
1 ) Om Forholdene i Frankrig og England, jfr. Munch, II, S. 118
—27 og 127—34.
2) Som Eksempel paa organisk Samhørighed mellem politiske og
kommunale Reformer kan nævnes, at Sachsen fik en ny Forfatning
4/9
1831, en ny »Stådteordnung«
2/2
1832; jfr. Treitschke: »Deutsche
Geschichte«, 7. Opl., IV (1919), S. 142—53.
3) Om Forholdene i Sveriges Byer se Nils Herlitz: »Svensk stads
forvaltning på 1830-talet« (Stockholm 1924), S. 325 ff., samt Litte
raturfortegnelsen sst., S. XXV ff.
4) Arne Bergsgård: »Formannskapslovene. Opphav og utvikling«,
S. 7 (i »Minneskrift til Formannskapslovenes 100-Årsjubileum«, Oslo
1937). For Norges Vedkommende henvises til dette Værk, som for
øvrigt ikke er frit for en hyperdemokratisk Tendens (se S. 23, N. 1).