Previous Page  24 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 205 Next Page
Page Background

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840

21

I E ng land udkom en liberal Kommunallov for Byerne

1835, tre Aar efter den store P a rlam e n tsre fo rm .1)

Hvad T y sk land ang aar, fik Bayern, W ü rttem berg, B a­

den og Sachsen fund am en tale Kommunallove henholdsvis

1818, 1822, 1831 og 1832,2) medens de p røjsiske R efonn-

love, som der siden skal vendes tilbage til, udkom 1808

og 1831.

E fter Belgiens Løsrivelse fra H o lland 1830 gennem fø r­

tes det komm unale Selvstyre dér 1836, medens Sverige,

efter Reform tilløb allerede i Aaret 1817, fø rst 1843 op re t­

tede tidssvarende Sogneraad (»sockennämnder«) .3)

Af ikke ringe Vægt i den offentlige dan ske Debat blev

endelig den stæ rk t frisindede no rske Lov om Indførelsen

af K omm unalraad , F o rm and sk ab e r (»fo rm annskaper« ),

a f 14. J a n u a r 1837, »ei naudsynleg utfy lling av grunnlova

[af 1814], den störste og viktigaste utfy llinga som g ru n n ­

lova nokon gong h a r få tt og kund e få« .4)

S tørst Indflydelse paa Udviklingen herh jemm e fik dog

den prøjsiske Lovgivning. Allerede i F rih e rre v. Steins

M inistertid udkom un d er 19. November 1808 en meget

liberal Kommunallov (»S tädteordnung«), i hv ilken Raadet

fik den afgørende Magt. Og skøn t det viste sig nødvendigt

at underkaste denne F o ro rdn ing en ret dybtgaaende Re­

1 ) Om Forholdene i Frankrig og England, jfr. Munch, II, S. 118

—27 og 127—34.

2) Som Eksempel paa organisk Samhørighed mellem politiske og

kommunale Reformer kan nævnes, at Sachsen fik en ny Forfatning

4/9

1831, en ny »Stådteordnung«

2/2

1832; jfr. Treitschke: »Deutsche

Geschichte«, 7. Opl., IV (1919), S. 142—53.

3) Om Forholdene i Sveriges Byer se Nils Herlitz: »Svensk stads­

forvaltning på 1830-talet« (Stockholm 1924), S. 325 ff., samt Litte­

raturfortegnelsen sst., S. XXV ff.

4) Arne Bergsgård: »Formannskapslovene. Opphav og utvikling«,

S. 7 (i »Minneskrift til Formannskapslovenes 100-Årsjubileum«, Oslo

1937). For Norges Vedkommende henvises til dette Værk, som for

øvrigt ikke er frit for en hyperdemokratisk Tendens (se S. 23, N. 1).