26 / 205
K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840
23
sesform , som m an betrag tede m ed Æ rbø d ig hed1) og vat
rede til at søge udviklet. F o r en Del dog nok i H aab om,
at Befolkningens T rang til at prøve sine K ræ fter u n d e r
friere F o rho ld skulde ku nn e finde Udløsning inden for
de lokale Centrer, Købstæder og Sogne.
I de liberale Politikeres Ø jne var den komm unale F ri
hed den Basis, hv o rp a a det politiske Selvstyre skulde op
bygges. Man tog derfo r eet Sk rid t ad Gangen, ud en at
m an dog lod sig stille tilfred s ved Regeringernes In d røm
melser. Sine alm enpolitiske K rav solgte m an ikke for en
Ret L inser — m an gem te dem til bed re Tider!
I denne Samm enhæng bø r det dog bemæ rkes, a t den
politiske F rih ed i flere S tater, isæ r i Norge, gik fo ru d fol
den kommunale. I D anm a rk fulgte Udviklingen den mere
natu rlige eller »organiske« Vej fra komm u n alt til politisk
Selvstyre.
Endvidere m aa det betones, a t det Lag, der fik Magten
inden fo r Kommunerne, blev den hø jere Mellemstand, i
Sognene de velstillede Gaardmænd, inden fo r Byerne
G rundejere af en viss Betydning og solide Næ ringsd ri
vende. Som Julirevo lu tionen v ar Bourgeoisiets sejrrige
Opgør m ed A ristokratiet og ind varslede F rihandelen s og
F riko nku rren cen s T idsalder, »juste m ilieu «ets G lanspe
riode, saaledes blev de nye K omm unalfo rfatn inger Udtryk
for det brede Borgerskabs nyvundne Position inden for de
stedlige Sam fund. Denne Klasse havde ba a re t S tridens
Byrde, den høstede, ikke m ed Urette, F ru g ten heraf.
Videre v ar F rih ed sk rav et endnu ikke blevet ud strak t.
Ogsaa den offentlige D iskussion h erh jemm e bæ rer
Vidne derom . Det klinger igennem i det — 1834 stiftede
— liberale Ugeblad »Fædrelandet«s Ledere, der frem fo r
indirekte Valg og ubegræn set Valgret fo re træ kk er direkte
x) Meget subjektivt siger Bergsgård (anf. Skrift, S. 11): »det hadde
røter i mellomalderen, var ein del av den historiske arven som også
konservative politikarar [!] hadde vyrdnad for«; sml. ovf. S. 15.