160 / 296
endnu ikke begyndt at gøre sig gældende. Dertil manøvrerede de gamle H juldampere
ikke godt nok, og endelig spillede Varetransportens Hurtighed endnu ikke den Rolle, som
den gør i Dag. Derimod fandt Dampskibene en udmærket Anvendelse som Bugserbaade.
Sejlskibene havde nemlig store Vanskeligheder, naar de kom til en Havn, thi de kunde
ikke manøvrere til Kaj med Sejlføring. Derfor maatte de enten bugseres ved Robaade
eller varpes ind. Det tog Tid og var besværligt. Derfor betød Bugserbaadene et virkeligt
Fremskridt. Ser man paa Havnebilleder fra Københavns Havn fra Halvtredserne, vil man
ogsaa straks bemærke de smaa Dampbaade med de usandsynligt lange Skorstene. Heller
ikke de Dampskibe, der gik i Passager- eller Postfarten, udmærkede sig ved nogen særlig
Størrelse. Det er i saa Henseende karakteristisk, at de i Listerne over hjemmehørende Ton
nage i København opføres paa den Maade, at der til sidst staar: Desuden var saa og saa
mange Dampskibe hjemmehørende ved Københavns Toldsted, uden at der anføres noget
som helst om deres Drægtighed.
Det vil eirindres, hvorledes Pengeforholdene i København er blevet anført som en af
Hovedaarsagerne til, at Byen saa langsomt rejste sig efter det dybe Fald. Manglen paa
Evne til at yde K redit til sine egne Købmænd og til Provinsens havde sat Byen helt i
Skygge af Hamborg, saaledes at endog de københavnske Købmænd havde m aattet ty til
Hovedkonkurrenten for at faa K redit til sig selv.
Den stramme Kreditpolitik, som S taten havde paalagt Nationalbanken, havde haft til
Formaal at bringe Rigsdaleren i Pari, og i 1838 naaedes endelig efter 25 Aars Kamp dette
forjæ ttede Maal. Da man mente sig helt sikker, skred man i Aaret 1845 til det afgørende
Skridt: Pengene blev gjort mdløselige i Sølv, og dermed var Forudsætningerne for et
stabilt Pengevæsen a tte r i Orden.
Denne Kendsgerning blev ikke uden Følger for Nationalbankens Kreditgivning. F ra Slut
ningen af 1830’erne kan vi spore en voksende Optimisme i Bankens Kreditpolitik. Dermed
skabtes der a tte r Muligheder for, at den københavnske Grossererstand kunde tænke paa
at forsyne Provinskøbmændene med K redit og saaledes begynde at faa lidt Indflydelse paa
Landets vigtigste Eksportvare, Kornet, fra hvilken man paa det nærmeste havde været
udelukket. Hermed er Bolden givet op til den store Kamp mellem Hamborg og København
om det danske Provinsmarked, der kommer til at præge det følgende Tiaar, Halvtredserne.
Ved Midten af Fy rre rne kom København ud for en hel lille Gullaschperiode. En stæ rk
Stigning af Kornpriserne skabte m idlertidigt særdeles gode Konjunkturer. Og de udny t
tedes til S ta rt af en Række Aktieselskaber, af hvilke de fæ rreste opnaaede nogen høj
Levealder. Det er im idlertid værd at lægge Mærke til, at de, som overlevede Fødsels
vanskelighederne, blev meget gamle. Et enkelt ligefrem udødeligt, nemlig Tivoli. I det
158