60 / 296
nødt til at indføre. Dette skulde opnaas ved Statens Støtte, noget, der havde væ ret umu
ligt i Middelalderens decentraliserede Lenssamfund, men som nu var muligt paa G rund af
Fyrstens stigende Magt.
T idspunktet syntes heldigt valgt. Hansestæderne var jo sakket agterud, efter at Han
delsvejene som en Følge af Opdagelserne var ændrede. Endnu betød Handelen paa Ame
rika ikke stort, men Indienshandelen var en Guldgrube; den evindelige Saltmad krævede
jo Mængder af Østens K rydderier for at glide ned. I et Aarnundrede havde Portugiserne
haft Eneretten paa Handelen; de betragtede Kendskabet til Ruten som en Fo rretn ings
hemmelighed. Men i 1596 havde Hollænderne, der jo i Forvejen havde en dominerende
Stilling i den nordeuropæiske Handel, opdaget Vejen, og fra nu af blev Handelen paa
Indien aabnet for alle Folk, der økonomisk kunde magte den. De nederlandske og engel
ske Handelskompagnier bragte uhyre Rigdomme hjem; deres Byer blomstrede, og deres
Købmænd udbyggede deres Magtstilling i Nordeuropa.
Var det da noget Under, at Christian den Fjerde fik Lyst at prøve at drage nogle af
disse Rigdomme til sit eget Land og sin egen Hovedstad, saa meget mere som den Op
blomstring af den danske Søhandel, der havde fundet Sted i 1570’erne og 80’erne begun-
. . . . . . .
*
stiget af Hollændernes og Englændernes Kampe med Spanierne, var blevet afløst af en
Nedgang, saa de nederlandske Byers Handel var ved at faa en lignende dominerende Stil
ling som tidligere Hansestædernes.
Danmark skulde have store Muligheder; det laa ved Indløbet til Østersøen, og de sti
gende Kornpriser samt den forholdsvis lange Fredsperiode efter den nordiske Syvaars-
krigs Afslutning havde skabt en Velstand, man aldrig tidligere havde kendt. Men Ulykken
var, at det fortrinsvis var Adelen, der havde tjen t paa de opadgaaende Kon junk turer, og
det, der interesserede Adelen i denne Storhedstid, var ganske natu rlig t dens vidtstrake
Godser; den Handel, som Herremændene havde Sans for, var Studehandelen, men de
manglede Lyst til at indlade sig paa en Storhandel, der vel rummede gode Muligheder for
Gevinst, men ogsaa en overordentlig Risiko.
Borgerne havde i mindre Grad faaet Del i de stigende Indtægter, og de savnede baade
Kapital og det nødvendige Udsyn. Det var for saa vidt ikke mærkeligt, som de jo først for
nylig var bleve befriet for Hanseaternes Formynderskab. Nederlænderne havde ganske vist
overladt de danske Købmænd den indenrigske Handel, men Storhandelen vaagede de
over og tillod nødigt, at Konkurren ter gik dem i Bedene.
Christian den F jerde var ikke den, der lod sig skræmme af eventuelle Hindringer; han
var Fyr og Flamme for sine Idéer; hvad Hollændere og Englændere kunde udføre, maatte
ogsaa Danske og Nordmænd være i Stand til. Da det syntes, som om Nederlændernes
58