56 / 296
Forordninger. Fri Handel var jo ukendt, og Øvrigheden maatte stadig passe, at Laugene
ikke udny ttede deres Monopolstilling.
Im idlertid havde Høkerne først Lov til at handle paa Torvet efter et vist Klokkeslet,
og da kunde de risikere overhovedet intet at kunne købe. Det var derfor almindeligt, at
de søgte at købe Varerne af Bønderne uden for Portene; men dette var jo i absolut
Modstrid med Regeringens Opfattelse af Byernes Fortrinsstilling, og vi ser derfor, at
der stadig skrides ind mod denne ulovlige Forprang. I det hele taget gjorde man alt for
at lægge Høkerne H indringer i Vejen. I 1587 bestemmes det saaledes, at Sælgekoner
ikke maa gaa ind i Folks Huse, men henvises dels til P jaltem arkedet ved Frue Kirke,
dels til »det nye Fisketorv«. Men i en Politiforordning fra omkring 1590 forbydes det de
stakkels Koner overhovedet at sidde paa Torvene med Flæsk, Kød, Smør, Ost eller an
det. I 1599 bestemmes det, at Høkersker kun maa holde Udsalg foran deres Huse. Men
trods alle H indringer lykkedes det ikke at h ind re Høkerhandelen, dertil udfyldte denne
Købmændenes Underklasse i for høj Grad en Mission.
Laugstvangen satte altsaa nu sit Præg paa Købmandsstanden, som den gjorde det paa
Haandværkerne. Set fra Købmændenes eget Synspunkt havde den naturligvis den Fordel,
at den sikrede de enkelte et nogenlunde Udkomme, men gennem den skrappe P riskon
trol, der ganske natu rlig t knyttedes til Ordningen, maatte den virke hemmende paa Ini
tiativet og sikkert være en medvirkende Aarsag til, at det trods al Statsstøtte ikke lyk
kedes den danske Købmand at faa nogen større Andel i Verdenshandelen .
CHRISTIAN DEN FJERDES TID. Man har kaldt
Christian den Fjerde
»den første
ægte Københavner blandt de danske Konger«, og vist er det, at ingen Hersker som han
har sat sit Præg paa vor Hovedstad. Han modtog København som en Provinsby, men
han efterlod den som en Storstad, som selv kritiske Udlændinge beundrede. Virksom
som han var, altid optaget af, hvad der foregik i hans Riger, baade stort og smaat, le
vende interesseret i det praktiske Liv og med en Viden om Bygningskunst og Teknik,
der var enestaaende, maatte han ganske natu rlig t komme til at sæ tte sit Præg paa sin
Hovedstad. Hans Svaghed, Mangelen paa det store Overblik, som især blev skæbne
svangert i Udenrigspolitiken, mærkedes ganske vist ogsaa i hans Indenrigspolitik, ikke
m indst viste Resultaterne af lians Handelspolitik, at han slog større Brød op, end han
kunde bage. Men trods de mislykkede Forsøg paa at gøre København til en Handelsby
af Verdensformat har hans Virke dog sat sig saa dybe Spor, at han med Rette er ble
vet æ ret som den Konge, der har haft størst blivende Betydning for København.
Siden 1290 havde Københavns Areal væ ret uforandret; Christian den Fjerde fordoblede
54