![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0058.jpg)
København set fra Amager-Siden 1611. Stik af Johan van W ick.
Nationalmuseet.
sige det, men givet er det i alt Fald, at han med sin overordentlig fine Sans for Arki
tek tu r har præget de mange Bygninger og givet Vejledninger til Brug for Bygmestrene.
Og som Kongen byggede, byggede Borgerne. Karakteristisk skriver en Samtidig: »Efter
som Kongen bepryder Byen ikke blot med Haver og Huse baade i og udenfor Staden,
men ogsaa med dybe Grave og høje Volde, faste Mure og stærke Taarne, efterfølge Ind-
vaanerne dette Eksempel, og i Stedet for Hy tter bo de nu i Palæer«.
København blev en skøn Ramme om Christian den Fjerdes selvbevidste Personlighed.
Det var jo en Tid, da Kongemagten var i Stigende, og hvad var da mere naturligt, end at
Residensstaden skulde give Udtryk for denne Magt. Men som den praktiske Mand Chri
stian den Fjerde var, indsaa han fuldtud, at der krævedes andet og mere end smukke
Bygninger, hvis København skulde blive en passende Hovedstad for hans Riger.
Tiden omkring Aar 1600 er den gryende Merkantilismes Tid. Den vilde skabe en
stæ rk Stat i økonomisk Henseende som den nødvendige Forudsætning for den politiske
og m ilitære Magt, som maatte være Maalet for Fyrstens Politik. Midlet var en gunstig
Handelsbalance, fremkaldt ved en Selvforsyningspolitik, der skulde frembringe de nød
vendige Industrivarer i Landet selv, sikre det — saa vidt det var muligt — Raastofferne
og de Kolonialprodukter, først og fremmest Krydderier, som Landet ellers havde været
57