Previous Page  54 / 296 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 296 Next Page
Page Background

til Hæren og leverede ialt i dette Aar Varer for 33,000 Dir., i det følgende for ca. 40,000

Dir. Han havde paa denne Tid m indst 12 Skibe paa Søen, hentede Salt og Vin i Spanien,

Portugal og Frankrig, dels til Afsætning i Danmark, dels til Transit til Østersølandene. Dog

bragte Narvahandelen ham sikkert betydelige Tab, da han synes at have haft Penge til

Gode hos S torfyrsten i Moskva, maaske den egentlige Aarsag til hans Nedgang. Ogsaa i

Islandshandelen tog han stæ rk t Del og fik i 1572 Ret til at besejle 3 Havne paa Island

i 4 Aar for at opkøbe Svovl, Tran og andre Varer; derfor skulde han betale en aarlig Afgift

af 4500 gode Dalere og 2 Læster Svovl. Han byggede desuden Skibe, handlede med Heste,

Uld, Korn og andre Varer, kort sagt udny ttede alle de Muligheder, der i denne Opgangs­

periode var til Stede. I sin Gaard i Kompagnistræde holdt han saa stort Hus, at udenland­

ske Gesandtskaber flere Gange tog ind hos ham. Men i 1580erne begyndte det at gaa til­

bage for ham; Kongen m aatte flere Gange hjælpe, blandt andet ved at give ham Lov at

indføre Varer toldfrit, og da han i 1590 døde, havde han for længst udspillet sin Rolle

blandt Byens Storkøbmænd.

Næst efter Vandtsniderne kom

Kræmmerne,

der vel ogsaa inden for visse Rammer havde

Lov at handle En Gros, men som dog først og fremmest drev Detailhandel. Af deres Skraa

fra 1559 fremgaar, at de maatte handle med »Kramgods« (fra Tyskland), som de havde Ene­

ret til at staa ude med paa Torvet Onsdag og Lørdag; de havde ikke Lov at handle med

Klæde, men derimod m aatte de ligesom Vandtsniderne handle med alle Slags grovere Køb­

mandsvarer. Som man ser af Kræmmernes Skraa, spillede

Torvehandelen

en ikke ringe

Rolle. Lige siden Byernes Opstaaen i Middelalderen havde Handelen fortrinsvis fundet

Sted paa Torvet. Her afsatte Bønderne fra Omegnen deres Produkter, og her handlede

de indenlandske og udenlandske Købmænd. Disse sidste var dog i anden Halvdel af det

16. Aarhundrede forlængst fo rtræng t fra Torvehandelen. Ganske vist var det Detailhandel,

der dreves paa Torvet, men Varerne solgtes dog i nogenlunde store Partier, saa Smaafolk i

Almindelighed ikke havde Raad at købe her. Derved opstod endnu en Gruppe Købmænd,

Høkerne,

hvis Opgave det var at sælge Varerne videre i ganske smaa Portioner. Høkerne,

eller som de kaldtes »

Smørstikkerne«,

fik i 1572 en Skraa, men af denne ses det, at en

tidligere, nu tabt, Skraa er gaaet forud. I selve Skraaen bestemmes Reglerne for Salg af

Smør, men af 4 Tillægsartikler, der refererer til tidligere Bestemmelser, fremgaar det, at

de maa sælge »Smør, Flæsk, Ister, smaa Vægtlys og al ædende Vare, som Høkere tilhøre«,

og at Salget heraf skal væ re forbeholdt alle, der er i samme Laug og har aflagt Borger-

Eden. I samme Skraa fastsættes der iorøvrigt med Hensyn til Smørsalget nøje Bestemmel­

ser om, hvor stor Avance, Høkerne maa tage pr. Pund, naar P riserne i Indkøb er saa store.

Saadanne nøje fastsatte Maksimalpriser og Prisavancer findes iøvrigt ogsaa i flere andre