S_KøbenhavnByOgErhvervGennem500Aar

Ved Udgangen af 16. Aarhundrede var København ved at vikle sig ud af det middel

alderlige Svøb. Byen begyndte at faa et Præg, der mere var det danske Riges Hovedstad

værdigt. Gennem hele Aarhundredet havde Kongerne med større eller m indre Held stræb t

efter at forbedre Byens Udseende, først og fremmest ved at fastsæ tte Regler for Husenes

Udseende og ved at forlange, at de mange ubebyggede G runde skulde bebygges.

Trods disse Bestemmelser for at forskønne Byen var der dog meget, der kunde være

bedre, og ikke mindst kneb det med Renligheden. Her gjorde Frederik den Anden en

betydelig Indsats ikke mindst under Ind trykket af de frygtelige Pestepidemier, der flere

Gange i Løbet af hans Regeringstid hærgede Byen. Det forbydes saaledes at holde Svin i

Byen, et Forbud, som i de følgende Aarhundreder Gang paa Gang maa gentages, ligesom

det bestemmes, at al Slagtning i Frem tiden skal foregaa uden for Byen. Derfor opføres

en Række Slagterboder uden for Vesterport, og Vesterbro blev i lange Tider Slagternes

særlige Tilholdssted. Man blev da nogenlunde fri for at have Blod og Slagteriaffald til at

flyde i Gaderne; der kunde saamænd ogsaa være Skarn nok endda.

Med Hensyn til Byens Styrelse var der ikke sket nogen væsentlig Ændring, siden Chri

stian den Tredie havde inddraget Hovedstadens Ret til selv at vælge Borgmestre og Raad.

Som før var det Lensmanden paa Københavns Slot, der havde den højeste Myndighed i By

ens Sager; i Løbet af det 16. Aarhundrede gik denne Myndighed mere og mere over til

Statholderen, der dog kun fungerede, naar Kongen ikke var i Hovedstaden. Men da

Frederik den Anden oftest opholdt sig paa Rejser eller paa sine Slotte rund t om i Landet,

fik

Valkendorf

som Statholder i en Aarrække en afgørende Indflydelse paa Byens Styre.

Med Rette æ rer København ham som en af sine store Velgørere. Han forligte Stridigheder

mellem Borgerne og Magistraten, han forbedrede Fæstningsværkerne, han byggede en ny

Vejerbod, han udbedrede Havnen, udsmykkede K irkerne og lod ind rette Hvælvinger i Vol

den, saa Vandet kunde løbe ud gennem dem, ligesom han har Æ ren for de førnævnte Be

stemmelser i F rederik den Andens Stadsret.

I Middelalderen havde der næppe hersket nogen større Standsforskel i Byerne; dertil

var Forholdene for smaa. Men i Løbet af det 16. Aarhundrede skilte de velstaaende Køb

mænd sig ud og blev en Byoverklasse; nu blev ogsaa de organiserede i Laug. I en Politi

vedtægt fra 1549 bestemmes det om

Klædebolauget,

at det maa handle med alle Slags

Klæde, dog saaledes at Skræddernes Rettigheder ikke krænkes, Fløjl, Damask, Silketøj,

Læ rred i hele og halve Hundreder, hollandsk Læ rred i større Stykker, Kobber, Tin og Bly

i hele og halve Skippund og i Lispund, Je rn i Skippund og Lispund, Sælspæk, Laks og

Aal i hele og halve Læster o. s. v., kort sagt saa godt som alle Varer i lidt større Partier.

Det er dette Laug, der noget senere kaldtes V

andtsnidernes

(d. v. s. Grosserernes), og hvis