46 / 296
under de urolige Forhold a tte r var blevet forringet, og Kansleren opretholdt med Fasthed
dens Værdi. Alt dette var selvfølgelig til Gavn for den almindelige Handel, men ogsaa Kø
benhavn i Særdeleshed havde G rund til at væ re nogenlunde tilfreds, først og fremmest,
fordi Besejlingen af Sundet og Havnen blev væsentlig forbedret ved Udlægning af Sø-
tønder, til hvis Vedligeholdelse alle Skippere skulde betale Afgift til Hovedstadens Magi
strat. Men hvad der mere end noget andet fremmede Københavns Handel i denne Tid var
dog Freden. I et Aarhundrede havde Krig og Borgerkrig med korte Mellemrum hæ rget
Landet; efter Grevens Fejde oprandt en Fredsperiode paa næsten 30 Aar, maaske den læng
ste Danmark indtil da havde oplevet; overalt spores der i denne Tid, saavel m aterielt som
aandeligt, en stæ rk Fremgang, hvori København fik rigelig Del.
At den danske Søhandel nu fik et nogenlunde anseligt Omfang, kan blandt andet ses
deraf, at
Frederik den Anden
i 1561 — to Aar efter at han var blevet Konge — lod affatte
den
første danske Søret,
et frem ragende Stykke Lovgivningsarbejde, som København som
den danske By, der havde den største Handelsflaade, naturligvis i særlig Grad havde Gavn
af. Det er, som om man i Fortalen tydelig mæ rker Lettelsen over endelig at have afkastet
det lybske økonomiske Aag, naar man læser:
»Eftersom Vi befinder, at vore Riger og Lande med deres Øer og Søstæder strække sig
alle til det store Hav og ere beringede med Fjorde og Strømme af Øster og udi Vester, og
vore Indbyggere efter Guds Skik og Forsyn at skulle have deres største Underholdning og
Næring af Søhandel med Afførsel og Tilførsel, Fiskeri og anden Sejladses Brug, da ere Vi
billigen deraf foraarsagede og nu udi vort Regimentes Begyndelse besynderlig tilegnede at
gøre en god Skik og Ordning derpaa. af hvilken den almægtige Gud kan prises, vore kære
Undersaatter maa læres, og al Ting kan ske med tilbørlig Agt og Forsyn imellem alle dem,
som af Sejladses Handel skulle sig næ re og underholde«.
Søretten beskæftiger sig først og fremmest med Skippernes Forhold til deres Redere,
Styrmandens P lig ter og Disciplinen om Bord. Som et Vidnesbyrd om, at den danske
Skibsfart nu ikke længere holdt sig til de indenlandske Farvande, kan nævnes, at det be
stemmes, at Skipperen og Mandskabet har Ret til at have et vist Kvantum Varer med til
Salg for egen Regning paa Skibe, der sejler til Holland, England, Frankrig, Portugal eller
Spanien. E fter at Søretten var givet, begyndte der at udvikle sig en særlig Domstol for Sø-
og Handelssager, og karak teristisk nok var det Københavns Magistrat, der fik overdraget
at dømme i slige Sager, ikke blot for deres egen Bys Vedkommende, men for hele Riget.
Fra Frederik den Andens Tid stammer ogsaa den ældste københavnske — og danske —
Lærebog i Navigation,
Laurentz Benedichts
»Søkartet over Øster- og Vestersøen«.
Den lange Fredsperiode blev b rat afbrud t af den nordiske Syvaarskrig (1563—70), der
4 4