42-43 / 296
København set fra Amager-Siden 1587. T ilhøjre ses V or Frue Kirkes Spir og Københavns Slot
bestemte, at i F rem tiden skulde Byen have 4 Borgmestre og 12 Raadmænd; Borgmestrene
skulde vælges af Borgerne, men aflægge Ed til Kongen, et Selvstyre, som ikke engang Chri
stian den Anden havde indrømmet Byen. Utvivlsomt var Hensigten at skille Borgerne fra
den gamle Konge, som arbejdede energisk paa at genvinde sit Rige. Hvorvidt det lykkedes
F rederik den Første at vinde Borgerne, er svæ rt at afgøre; i alt Fald valgte de kun een af
Christian den Andens sikre Tilhængere,
Ambrosius Bogbinder,
til Borgmester. Dog har sik
kert den gamle Konges Tragedie og hans forræderiske Tilfangetagelse vakt Sympatien for
ham til ny t Liv, og da det Skib, som førte ham til Sønderborg, i Ju li 1532 ankrede op paa
Københavns Rhed, har mange Borgere følt Harmen stige i Brystet. F rederik den Førstes
Tid var iøvrigt en urolig Periode for Danmark og København. Fryg ten for Christian den An
40
i M idten Ankersmedjen og Set. N ikolai Kirke, længst tilhøjre Østerport.
dens Tilbagevenden bevirkede store Rustninger, og den voksende Reformationsbevægelse
greb Aar for Aar stæ rkere om sig. København var hu rtig t blevet Lutheranismens Højborg,
og
Hans Tavsen
og de øvrige Reformatorer fik Størstedelen af Borgerskabet med sig.
Lybækkerne havde ikke glemt Skuffelsen efter Frederik den Førstes Tronbestigelse, og
da det demokratiske, lutherske Parti under
Jürgen Wullenwewer
havde faaet Magten, var
dets vigtigste Maal at genvinde Herredømmmet over den danske Handel og faa spærret
Øresund for den voksende hollandske Handelsflaade. Saa længe Hollænderne støttede Chri
stian den Anden, var Lybækkerne henvist til Samarbejde med den danske Regering, men
efter Kongens Tilfangetagelse forligtes Hollænderne med Frederik den Første, og Lybæk
foretog nu en brat Kursændring. Da Frederik den Første døde, fattede Lybæks Borgmester
41