48 / 296
vel for en Tid standsede Fremgangen, men efter Fredsslutningen tog den a tte r Fa rt og nu
i et ganske andet Tempo end før. 1 de tre sidste Aartier af det 16. Aarhundrede oplever
den danske og dermed den københavnske Handel en Blomstringstid, der k lart afspejler sig
i Sundtoldregnskaberne. I Aarene efter 1500 gik der kun omkring 5 danske Skibe gennem
Sundet aarlig. Ved Aarhundredets Midte er Tallet steget til mellem 11 og 32 Skibe pr.
Aar. I 1562 er man naaet op paa 66, hvoraf de 25 er fra København, men efter Syvaarskri-
gen stiger Tallene henholdsvis til 257 og 88 i 1574, 483 og 192 i 1583, hvorefter Tallet vel
daler noget, for i Slutningen af Aarhundredet at ligge paa gennemsnitlig 300 Skibe aarligt,
hvoraf en Fjerdedel var fra København. Det var fortrinsvis paa Nederlandene, disse Skibe
sejlede, og ofte var der aarlig 100 danske Skibe, der besøgte Amsterdam, men ogsaa de
tyske Nordsøbyer, de engelske og skotske Havne blev anløbet af danske Handelsskibe. En
Del af Salthandelen fra Frankrig var nu overtaget af de danske Købmænd selv, og ikke faa
Skibe drog til Spanien og Portugal. Kun Middelhavshandelen og den oversøiske Handel
vovede man endnu ikke at give sig i Kast med. Af en vis Interesse er
Islandshandelens
Udvikling. Før Grevens Fejde havde Hansestæderne, især Hamborg, fuldstændig H e rre
dømmet efter at have fortræng t Englænderne. Christian den Tredie søgte at bryde dette
Handelsmonopol ved i 1543 at sende en Ekspedition derop. Han opfordrede Rigets Køb
mænd til at sende Varer med, »paa det, at Rigets Indbyggere maatte og læ re Seglationen
til Island og nyde den Fordel, som nu fremmede bruger«. I 1547 bortforpagtede han Is
landshandelen til Københavns Magistrat; men det viste sig hu rtig t, at de københavnske
Købmænd ikke var i Stand til at bryde Hamborgernes Førerskab. Mens disse havde 20 F a r
tø jer i Sejlads paa Øen, havde København kun to m indre Skibe. I 1557 overtog Kongen da
selv Handelen, og Frederik den Anden fulgte paa dette Omraade som vel i det hele taget i
den økonomiske Politik i sin Faders Fodspor. Han drev Handelen ved danske Købmænd,
som saa fik en Del af Over skudet; først og fremmest reserverede han Svovlhandelen for
sig og sikrede sig derved tilstrækkelig t af dette Produkt til K rudtfabrikation. At Sund
toldsregnskaberne dog først i 1574 nævner danske Skibe fra Island, kan blandt andet tyde
paa, at ikke alle danske Skibe blev indregistreret. Foruden Handelen nordpaa og vestpaa
sejlede naturligvis ogsaa mange københavnske Skibe paa Østersøen, især paa Danzig til hvil
ken By Forholdet næsten altid havde væ ret godt, da Byen havde haft fælles Interesse med
de danske Købmænd i at stække Lybækkernes Magt. Derimod spillede Ruslandshandelen
kun en ringe Rolle, især efter at Svenskerne i 1581 havde erobret Narva, over hvilken By
saa godt som hele Handelen gik. Frederik den Anden havde ganske vist ogsaa gjort Forsøg
paa at sæ tte sig fast paa Handelsruten, men Besiddelsen af Øsel gav ikke Danmark de
samme Chancer, som Svenskernes Erobring af Narva gav dem.
46