![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0061.jpg)
lig formuende til at paatage sig Handelen, fik Borgerne i København, Helsingør og Malmø
overdraget Sejladsen paa 12 Aar. De skulde forsyne Landet med de nødvendige Varer. At'
de 20 Havne paa Island fik København de 6, Malmø 7 og Helsingør 7, men hvis det blev
nødvendigt, at flere Havne besejledes, skulde Købmændene være forpligtede dertil. I 1614
blev Privilegiet fornyet, men nu fik karak teristisk nok København Ret til 11, Malmø til 2
og Helsingør til 8.
I 1620 oprettedes et islandsk Kompagni med en Indskudskapital paa 66,000 Rdl., og i
Løbet af 1620’erne lykkedes det virkelig at slaa den hamborgske Islandshandel ud. I en
Aarrække gav det vistnok udmærket ledede Kompagni et betydeligt Overskud, selv om
det ikke helt lykkedes at holde fremmede Købmænd ude.
Det første og største af Kompagnierne var det ostindiske, der oprettedes i 1616, tre
Aar efter den heldigt førte Kalmarkrigs Afslutning, en Tid, da Christian den Fjerde stod
paa Højdepunktet af sin Magt. Ideen havde Kongen vel faaet af flere Hollændere, der
allerede havde væ ret i Indien, og som nu tilbød ham deres Tjeneste. Den 17. Marts 1616
stadfæstede Kongen Selskabets Oktroj. »Det
dansk-ostindiske Kompagni«
fik Eneretten
til Handelen paa Indien for et Tidsrum af 12 Aar. Alle kunde blive Deltagere mod at ind
skyde en Kapital paa mindst 150 Rdl. Kompagniet skulde ledes af ni Forstandere, hvor
iblandt »Admiralen og Viceadmiralen« paa de udsendte Skibe. Foruden deres Gage skulde
de have
2Vz
pCt. af Værdien af alle ind- og udgaaede Varer. Kongen skulde have 2000
Rosenobler, naar de første Skibe vendte hjem; derefter skulde han blot have Indførsels
tolden.
Det viste sig imidlertid hurtigt, at det var lettere sagt end gjort at fremskaffe de
nødvendige Penge. Kongen maatte henstille til Hoffets »Betjente«, at de indskød en Del
af deres Løn i Foretagendet, og selv tegnede han sig for ikke mindre end 16700 Rdl., en
meget stor Sum i de Dage. Desuden lovede han at stille Orlogsskibe til Beskyttelse af
de udsendte Handelsskibe, og han udskrev søkyndige Skippere og Styrmænd til disse.
Endelig overlod han Kompagniet »et Hus ved Stranden« til Pakhus.
Trods de Hindringer, Hollænderne søgte at skabe, lykkedes det dog at faa den første
Ekspedition udrustet: »den indiske Flaade« bestod af to af Kronens Krigsskibe, to Han
delsskibe, der ejedes og udrustedes af Kompagniet, og et lille hollandsk Skib, som man
havde lejet til at følge med Flaaden som Forsyningsskib. Til »Admiral« udnævntes den
kun 24aarige
Ove Gedde.
Det viste sig at være et heldigt Valg; for trods sin Ungdom
og Uerfarenhed var Ove Gedde en fortrinlig Leder, dristig og energisk, snarraadig og ud
holdende. Geddes Togt mislykkedes for saa vidt man havde regnet med at opnaa store
Resultater paa Ceylon, men han — eller rettere Hollænderen
Crappé,
der blev den første
60