120 / 454
109
Enkeltheder. Der var stille Glæde paa Kontoret, naar For
manden‘ kom ; og naar han gik, var vi paany bleven op
muntret til at tjene i Herrens store Sag.
Westergaard er hædret i hele Europa som Viden
skabsmand; men som Kirkefondsmand er han elsket i Stock
holm, i Kristianiå, i Bergen og i København af Præster og
Lægmænd, som lærte at træde i hans Fodspor.
Gud kaldte: Byg min faldne Kirke i Danmarks Hoved
stad! Westergaard sagde Ja, og han byggede, saa det spurg
tes og efterfulgtes i Norden!
Saa længe der findes Gudsliv i Danmark, vil Harald We~
stergaards Navn blive opbevaret fra Slægt til Slægt i vort
Land i taknemmelig Erindring om den Mand, som nu i 32
Aar har været Midtpunktet i Arbejdet for Kirkelivets Frem
me i vor Hovedstad.
Chr. Seidelin.
Vi vandrer i Tro og ikke i Beskuelse, og dog virker det
saa tilskyndende og styrkende for Troen, naar den under
tiden slaar over i Beskuelse. Det Kendskab, Fredens Me
nighed og sikkert mange andre Menigheder i Aarenes Løb
har faaet til Professor Harald Westergaard, har bragt Vel
signelse i den Betning. Han har for os været Beviset paa
Sandheden af Wexels kendte Vers:
Og B øn n en henter ned
F ra H imm elen Guds F red,
D en henter K ra ft og S tyrke
T il H erren ret at d yrke,
D en henter H jæ lp i N øden.
Professorens Skikkelse og Færd kommer saa let frem
for os, naar vi tænker paa et Menneske, over hvem Guds
Fred hviler. Og vi aner, at Bønnen var Hemmeligheden ved
hans sindige Kraft og sagtmodige Styrke, naar Dagene vai
trange baade for den enkelte Menighed og Kirkesagen som
Helhed.
Professoren talte i vor Kirke St. Bededag 1918 om Bøn
nen i Jesu Navn, saa det huskes endnu. Det var, som saa
Tilhørerne et Glimt af Guldskaalene med de helliges Bøn
ner foran Tronen. Forunderligt kom det tilbage som Vel
signelse for Professoren selv i et personligt Anliggende, hvor
vi alle erfarede, at Bønnen henter Hjælp paa Nødens Dag.
Vi vil derfor saa gerne være med at takke og ære Gud
paa Professorens 70aarige Fødselsdag og samtidig sige, at
vi unge føler det som en Gave, men ogsaa som en hellig
Forpligtelse at være i et Arbejde, hvor en saadan Mand ba
nede Vej.
Einar E9e-