Previous Page  122 / 454 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 454 Next Page
Page Background

111

Danmark har Lejlighed til at vise deres Kærlighed til den

store Sag i Gerning. Ikke blot ved selv at bringe et Offer,

med ogsaa ved at arbejde for, at andre gør det.

Mange spaar os, at Kollekten vil gaa ned. Tiderne er jo

vanskelige. Og der er ikke saa mange Penge mellem Folk

som før. Men naar det er saaledes, da stilles netop Kærlig­

heden til Kirkesagen paa Prøve. Den enkelte maa spørge

sig selv: hvad kan jeg ofre? Men tillige vil Kærligheden for-

staa, at netop i saadanne Tider, da Pengene sidder mere fast

end ellers, kan der være Brng for et personligt Arbejde for

at lægge andre Sagens Storhed paa Sinde og faa dem med

ind i de ofrendes Skare.

Kirkesagens mange trofaste Venner blandt Præsterne

har i mange Aar gjort et stort Arbejde ved at forberede og

anbefale denne Indsamling i deres Sogne. Den kongelige

Resolution om Indsamlingen er stadig blevet fornyet siden

1896. Og det er meget faa Sogne i Danmark, der ikke har

været med til at give deres Bidrag til Afhjælpningen af Kir­

kenøden i København. Vi haaber, at Landets Menigheds-

raad, alle som eet, slutter Kreds om Indsamlingen fremdeles,

og at Raadenes Medlemmer ogsaa personligt vil virke for

den, hver paa sit Sted.

Og saa stoler vi paa alle de mange større eller mindre

Samfund, hvorfra den store Strøm af Gaver er kommet.

Og vi siger til alle: bliv ikke trætte! Men arbejd med ved For­

bøn, Gaver og virksom Interesse! Saa kunde det være, at

Tvivlerne blev beskæmmede, og at vi netop i de magre

Aar kunde faa Lykke til at samle saa meget, at Kollekten

steg i Stedet for at synke.

Kirkesagen trænger til det. Thi den staar i Øjeblikket

overfor større Opgaver, end den har haft i mange Aar. Og

i Tillid til, at vore Venner ikke vilde svigte, har vi givet

Løfter om Støtte til adskillige Steder, hvor Arbejdet kræver

det. Alene til den nye Kirke i Krist Sogn venter man,

at Kirkefondet skal give 25,000 Kroner. Den skal gerne byg­

ges i Aar, og Pengene skal altsaa skaffes snarest. Hans Tav­

sens Kirke har vi lovet 10,000 Kr. i Aar; saa har Komitéen

lovet, at Grundstenen skal blive lagt i Foraaret. Til den nye

Kirke i Davids Sogn har vi lovet 10,000 Kr. i Aar. Og Ko­

mitéerne for de nye Kirker i Simeons og Natanaels Sogne

haaber ogsaa paa Tilskud. I Husum har de bedt os om

15,000 Kroner til en Kirkesal, og rundt om dukker stadig

nye Opgaver op med Køb af Kirkegrunde og Udskillelse af

Sogne. Vi trænger derfor netop nu til Menighedens Haand­

slag og Støtte gennem en særlig stor Gave. Det er saa trist,

naar det, som er ved at gro op, skal forsættes og hindres i

sin Vækst af Mangel paa Midler.

Derfor stoler vi paa, at alle vor Sags Venner vil yde os

kraftig Hjælp, at de vil møde frem »Mand af Hus« til denne