130 / 454
119
Og vi lægger Grundstenen i Jesu Navn. Det betyder, at
vi tror, at han er en Frelser for enhver Synder, som i Anger
og Tl’o søger Hjælp hos ham, saa der ejheller i Storbyens Ør
ken findes den fortørrede og i Synd forhærdede Sjæl, som
Jesus ikke kan frelse.
Og vi lægger den i Aandens Navn. Ikke i enhver Aands,
men i Helligaandens. Der tales saa meget i vor Tid om
Aand, ja, om »Aander«, men vi tror paa Aanden, der skaber
det usynlige Guds Rige. Gid det altid maa erfares her ved
Ordets Forkyndelse, ved Daab og ved Nadverbord, ja i alt,
hvad der skal foretages i denne Kirke, at Aanden skaber
Liv, saa Ørkenen maa blomstre som en Rosengaard!
Saa er Grundstenen lagt paa det, som overgaar al Ver
dens Visdom, paa Guds Ordet, der viser Vej, hvor Verden
gaar i Mørke. Gid Ordet aldrig maa fortones eller forstumme
her i denne Kirke!
Og den er lagt paa det, der er mere end al Verdens Rig
dom, paa Guds frelsende Naade i Jesus Kristus. Gid den altid
maa være Grundvolden for dette Hus og gøre Islands Bryg
ges Beboere rige i Gud.
Og den er lagt paa det, der har større Kraft end al Jor
dens Kræfter. Vor Tid taler saa meget om Kraft, men ei saa
underlig kraftesløs. Gid det her maa erfares, at Guds Kraft
er stærk nok til at oprejse og omdanne Menneskeliv til
hans Ære.
Som Grundstenen for Kirken lægges i den treenige Guds
Navn, maa ogsaa
hver enkelt
Menneskesjæl lægge Grund
stenen for sit personlige Liv i Faderens, Sønnens og den Hel-
ligaands Navn. Og denne Grundsten har Gud selv lagt foi
os i vor Daab, Daaben i den treenige Guds Navn. Men lige
som det var en stakket Glæde, om vi lagde Gi undsten i Dag,
men ikke fik noget bygget paa den, saa er det det store, al
vorlige Spørgsmaal til enhver af os: er der bygget noget op
paa Daabens Grundvold, har Guds Aand faaet Lov at le
vendegøre Dit Hjerte? Men netop dertil skal jo ogsaa denne
Kirke tjene, at Mennesker ved at høre Ordet og leve med i
hans Menighed opbygges i Sandhed til Livet i Gud.
Og nu det sidste: Hvorlænge skal denne Kirke staa.
Ingen af os véd det. Vi haaber længe; men maaske selve de
sidste Tider med den sidste store Trængsel ikke er langt
borte. Dog, det véd vi, at Dødsrigets Porte ikke skal faa Over-
haand over Jesu Kristi Menighed. Gid der da ogsaa her ind
til Enden maa samles en levende Menighed til Jesu Kristi
Ære, en Brud, der med Glæde kan hilse Brudgommen, naar
han kommer.
Kirkens Sognepræst, Pastor Quistgaard, tog dereftei
Ordet.