132 / 454
1 2 1
geliet om vor korsfæstede og opstandne Herre og Frelser
bedre kunde naa ud til denne store By. De Kirker, der byg
gedes, var ofte meget fattige og tarvelige, selv mange kirke
lige Mennesker forargedes over denne Fattigdom. Men det
kunde nu ikke blive anderledes, Pengene skulde skaffes ad
frivillig Vej, Stat og Kommune har intet givet os til at bygge
Kirker for i København i det sidste Slægtled.
Men at ogsaa Trangen var der til at bygge skønne Kirker
til Guds Ære, derom vidner den Kendsgerning, at den ene efter
den anden af disse fattige Kirker har maattet vige for større
og skønnere Kirker. Se paa Elias Kirken paa Vesterbros
Torv, Esajas Kirken i Malmøgade, paa Grundtvigs Kirken
paa Bispebjerg eller vor Søsterkirke, Filips Kirken, der nu
rejser sig ude i det yderste Sundby.
Her paa Islands Brygge maatte vi ogsaa i disse første 7
Aar nøjes med en meget lille Kirke. Men vi havde den Lykke
fra første Færd at have et dejligt Kirkerum at samles i. Og
var der lavt til Loftet og trangt til Væggene, saa har Gud dog
været god mod os i vor lille Kirke. Det er med Tak til Gud,
vi forlader Kirkesalen, thi det synger i vore Hjerter: Hvor
dyrebar er din Miskundhed, Gud, Menneskenes Børn søger
Ly under dine Vingers Skygge.
Vi. voksede sammen og blev en Menighed, vi lærte, at en
Menigheds første og egentlige'Opgave ved Gudstjenesten er
at ære Gud ved af Hjertet at synge ham Lovsange. Og vi
erfarede, at Kristne har kronede Dage.
Derfor gaar vi med Frimodighed ind til de større For
hold i den ny Kirke. Thi vel er det saadan, at enhver Kristen
maa kende til Frygt og Bæven, fordi vi er Syndere, men da
vi begyndte for godt 7 Aar siden, følte vi tillige Ængstelsen
for det ukendte og vanskelige, thi vi vidste, at her i Sognet
var en haard Jordbund at bryde igennem.
Men den Glæde har vi haft, at vor Kirkesag er blevet en
Sognesag. Naar vi er naaet saa vidt, at vi i Dag kan lægge
Grundstenen, saa skyldes det, at mange Hundrede af Sogne
folkene ved deres Smaabidrag har skaffet Hovedsummen til
Kirkens Fuldførelse tilveje. Sognekomitéen raader nu over
ca. 110,000 Kr. i indbetalte eller tegnede Bidrag; vi manglei
saaledes kun ca. 15,000 Kr. i de 125,000 Kr., som det vai
vort Maal at skaffe tilveje.
Men ogsaa udefra har vi faaet Hjælp — og det var nød
vendigt — thi Kirken kommer til at koste 175,000 Kr. Baade
Danmarks Præster, der i det væsentlige skaffede Midlerne
til den lille Kirke — Hans Tavsens Slægt og det københavn
ske Kirkefond har hjulpet os. Men bliver ogsaa Hjælpen
udefra ved at tilflyde os som hidtil, da er det vort Haab, a
Kirken staar gældfri den Dag, den indvies.
Ét Skaar i vor Glæde er det, at vi næppe evner ogsaa