133 / 454
1 2 2
at rejse Kirkens Taarn nu. Vi synes jo, at dette Kvarter
med de høje Huse fortjente at faa et Kirketaarn, der be
herskede det hele. Men Taarnet
kan
undværes, saa det skal
kun være et lille Skaar i vor Glæde, og i Tillid til ham, der
har hjulpet hidindtil, tror vi, at vi snart skal faa Lov til at
sætte Kronen paa Værket.
At vi maatte ære Gud, det er vor Bøn. Ære ham ved
Gudstjenesten i den ny Kirke, ære ham derved, at noget af
hans Herligheds Glans lyser af os, naar vi gaar fra Kirken
til vore Hjem og til vor daglige Dont. Ære ham saaledes.
at det i nogen Maade maa opfyldes paa Menigheden her,
hvad der siges om den første Menighed: at den havde Yndest
hos hele Folket.
Efter at Forsamlingen havde sunget: »I al sin Glans nu
straaler Solen«, oplæste Pastor Quistgaard Grundstensdoku
mentet, der gav de historiske Oplysninger om Kirkens Op
førelse. Dette indmuredes derefter af Stiftsprovst Ussing,
Sognepræsten og Kirkens Værge, Murermester Harald Peter
sen, der hver lagde een Sten.
Efter Salmen: »Tør end nogen ihukomme Hjertets søde
Morgendrøm« bekendte Pastor Quistgaard Daabspagten, bad
Fadervor og lyste Velsignelsen, hvorpaa Forsamlingen sang
det sidste Vers af »Kirken den er et gammelt Hus«.
Dermed var den smukke Højtidelighed til Ende; og Ska
ren spredte sig. En Del aflagde Besøg i den midlertidige
Kirke og besaa denne.
Det var de skønne grundtvigske Salmer, der lød — en
Forjættelse om, at det Samarbejde i Københavns Kirke-
sag under Kirkefondets Ledelse, som hidtil har fundet Sted,
ogsaa i Fremtiden vil blive opretholdt af det grundtvigske
Kirkefolk, trods alle Bestræbelser for at vanskeliggøre det,
som i den seneste Tid er foretaget af enkelte Mænd inden
for denne Fløj af vor Kirke.
Maatte nu Midlerne til Fuldførelsen af Hans Tavsens
Kirke strømme saa rigeligt ind, at der ogsaa kan blive Raad
til at bygge Taarnet, som er beregnet at ville koste 25.000
Kroner!
Charles Nielsen.
Til Kirkefondets Bestyrelse*
Paa min 70 Aars Fødselsdag overraskedes jeg ved fra
Kirkefondets Bestyrelse at modtage to dejlige Kobberstik,
der altid vil være en Pryd for mit Hjem, og en Adresse, som
paa den kærligste og smukkeste Maade knytter en hjertelig