182 / 454
165
F o rk ynd elsen mangler en T on e:
Vi kan drage Mennesker,
paa visse Steder i Byen endogsaa mange Mennesker. Men
den klare, afgjorte Omvendelse, den aabenbare Oplevelse af
et Før og Nu udebliver i altfor mange Tilfælde. Det sker da,
at Mennesker kommer for tidligt i Menigbedssamfund, og
da Mulighederne er saa store, og der er Brug for flere Ar
bejdere, kommer Mennesker for tidligt i Arbejde. Derved
svækkes Menighedssamfundets Slagkraft. Vi trænger til For
nyelse af Udtrykket for de gamle Sandheder eller til helt
nye Udtryk, der baade kan naa ind til Samvittigheden og
fremkalde Syndserkendelse og føre til Frelsens Vished. Naar
Paulus i Gal. 4 længes efter at kunne omskifte sin Røst, for-
staar vi ham.
D er mangler en Enhedsfron t.
Der er altfor megen Mistro
iblandt os. Man føler Ængstelse paa de andres Vegne. Saa
er han konfessionsløs, synes man, og saa er hans Forkyndel
se ikke afgjort nok o. s. v. Vi taler undertiden om, at der
vilde tilflyde vor Hovedstad en Velsignelse,
0111
vi havde et
stort Vennestævne, hvor vi i Bøn for Herrens Ansigt sam
men prøvede at finde de nye Veje, alle vi, der dog dybest set
er forenede ved samme Kristendomssyn og Arbejdsmetode.
Forfatteren Anker Larsen skriver i sin Bog om en ond Aand,
der viser sig for Hovedpersonen. Den siger: »Hvis du er
bange, kan du tænde Lyset, for vi har det ligesom visse
Mennesker, der i Virkeligheden tjener os, at vi taaler ikke
andet Lys end vort eget.« Desværre kan noget af delte
trænge ind i vore Kredse, og vi glemmer, at vi er ikke hele
Sandheden. Vi maa bede om mere af Livets Aand, der ogsaa
skaber Enhedsfront i Arbejdet.
Vi trænger til A rb ejd ere i H elligdomm en ,
Mænd og Kvin
der, der er fyldte med Troens fulde Frimodighed og Kær
lighedens Fylde, til Hjælp for alle dem, der i vor Tid
higer efter det uudsigelige i deres Gudsforhold, og som
desværre ellers let kommer ud i Sværmeri. Om saadan-
ne Arbejdere bør vi bede og værne, om vi har nogle. Vi
bliver saa let afsluttede i et Grundsyn, som vi fik for Aar
tilbage, og hæmmer derved Aandens Virken i os. Resultatet
bliver da, at mange,kommer ud i Kredse, hvor der finder en
Overvurdering Sted af Pinsens ydre Virkninger, som for
rykker Helliggørelsens Hovedpunkt. Mænd med Perspektiv,
som lider under, hvor lidt vi har naaet af den fulde For
løsning i Jesus Kristus, vil være en Velsignelse i Kirken sær
lig i denne Tid.
Vi savner A rb ejd ere i Forgaarden m ed et socialt Instinkt.
Der er flere af os yngre, der har tabt Troen paa at blive
børt af den store Masse, der i Storbyen lever i den haarde
Kamp for Tilværelsen, hvis vi ikke har en instinktmæssig
Forstaaelse af den uhyre Vanskelighed, de sociale Forhold