181 / 454
164
stærkt frem ved Mandsmøderne, særlig naar det er Arbej
dernes egne Førere og Fagforeningsledere, der fører Ordet,
at vi maa knibe os selv i Armen og spørge, om det er virke
ligt. Ja, selv hos de ulykkeligst stillede i vort Samfund kan
paa sine Steder spores mere Respekt for det hellige nu end
tidligere. (Indlederen oplyste disse Ting med flere Eks
empler.)
Til alt dette kommer direkte religiøse Strømninger, der
er oppe i Tiden, og som særlig fra København spredes lid
over Landet, og hvoraf flere er vel kendte.
Men er dette den ene Kendsgerning, at der er Liv og Røre
om aandelige Spørgsmaal, saa er det for mange af os ogsaa
en Kendsgerning, at
det m este af dette gaar uden om K irken .
Vi spørges ikke. Og siger vi noget, bliver det ikke hørt.
Hvorfor er det saadan? Er Kirken gaaet i Staa? Sover Me
nigheden? M. H. t. Arbejdet maa der svares nej.
D er ar
bejdes i Forgaarden .
Vi kunde ofte ønske', at nogle af de hellige i Danmark,
der er med at bære Kirkefondet i Bøn og Offer, var med i
blot en Uges Arbejde. De vilde glæde sig, men sikkert ogsaa
blive ganske overvældede. Her staar Tjenere, baade Læg
mand og Præst, i Flelligdommens Dør og prøver hver paa
sin Maade at være den udrakte Haand ud i Forgaarden ved
Bladmission, Gaardmøder, Stuemøder og Diskussionsmøder.
Ved Søndagsskoler og Menighedsbørnehaver og alt Ung
domsarbejdet ofres i Troskab baade Tid og Kræfter. Eller
tænk paa Københavns indre Missions vidt forgrenede Ar
bejde, der tager sig af alle de Opgaver, som det enkelte Sogn
ikke magter, men som maa gøres. Ved Dag og ved Nat dri
ves Mission af baade forebyggende og reddende Art.
Og der arbejd es i H elligdomm en .
Der vaages og bedes af
levende Menigheder. Kirkefondet er ikke blevet folkekirke
ligt. Der gøres et stort personligt, frivilligt, aandeligt Ar
bejde. Mangt et Guds Barn, der var paa Besøg fra Landet,
sagde: »Ja, I kan sagtens herinde.« Vi kan selv se en Del af
det, der mangler. Det skal jeg give Udtryk for om lidt. Men
her skal nævnes alt det, vi takker for. Der holdes Samfunds
moder, hvor det mærkes, at Hjerte imod Hjerte slaar, og
hvor vi opbygges til at bære Omvendelsens Frugter. Der tales
og prædikes med bestemt Sigte af Mænd, baade ældre og
yngre, der har et Budskab at bringe. Og det opleves da, Gud
ske Lov, at Syndere finder Hvile ved Jesu Kors. (Indlede
ren viste flere Eksempler paa Kirkefondets aandelige
Frugter.)
Men naar Stillingen er den, at der er stærke aandelige
Strømninger og en arbejdende, vaagen Menighed, hvad er
saa Aarsagen til, at Kirken alligevel ligesom er udenfor?
Det er jeg ikke Mand for at svare paa; men jeg kan sige
Dem, hvad flere af os gaar og sukker efter og beder om.