180 / 454
163
Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig om den aandelige
Stilling i
vore
Sogne, da jeg kun kender et. Hertil kommer,
at det ikke lader sig gøre at anlægge en ydre Værdimaaler.
Nogle vil maaske anføre Altergæsternes Antal, Kirkebe
søget og Offervilligheden. Men her spiller saa mange andre
Aarsager ind, at det kun i visse Tilfælde kan virke vejle
dende. Der er Sogne, der har en ganske særlig vanskelig Jord-
nund, og der er Steder, hvor der i aarevis er arbejdet ud fra
Kirkefondets Principper, og der er andre Omraader i vor By,
hvor der kun er virket ganske kort. Men trods alle disse Van
skeligheder ved Vurderingen faar vi, der gaar i det daglige
Arbejde og jævnlig kommer i Forbindelse med videre Kred
se, et Indtryk af den aandelige Stilling i vort Sogn og del
vis i vor By.
Som »en Kendsgerning kan det vist siges, at der er
en
mæ rkbar Spørgen paa det religiøse Omraade.
I Pressen spores det paa forskellig Vis. Eftermiddagsbla
det »B. T.« har øjensynlig slaaet »Ekstrabladet« ud. Og i
»B. T.«s Spalter forekom f. Eks. en Dag det Suk: »Hvor fin
der vi det Alter, hvor vore Sjæle kan finde Fred?« Senere
har Bladet givet Plads for positive Indlæg.
Hvad Litteraturen angaar, har dette Efteraars Bøger
paaviselige Tegn i samme Retning. Den meget omtalte Bog
»De vises Sten«, der tumler med religiøse Problemer, an
meldes af Professor Georg Brandes bl. a. med følgende Be
mærkning: »Anker Larsens Bog imødekommer Tidens
Trang, der mere er en Grundfølelse end en Grundtanke.«
Denne Forandring har man altsaa ogsaa faaet Øje paa i
de Kredse. Det er, som Sjælene sidder bag Tankens Jern
gitter og basker med Vingerne og længes efter en Himmel
flugt, de dog ikke evner eller har Kræfter til. Selv i Kun
sten anes en ny Vurdering. I hvert Tilfælde finder en Ud
talelse som følgende Ørenlyd: »Kun det moralsk værdifulde
Menneske er i Stand til at skabe det skønne.« Alt det hæs
lige i den moderne Negerskulptur sættes i Forbindelse med
Mangel af moralsk Stof i Kunstneren selv.
Men det mest levende Indtryk faar man dog i det dag
lige Arbejde. Vi mærker, hvorledes de gamle Standpunkter,
f. Eks. dette med at dø staaende, tages op til fornyet Drøf
telse. Man kan komme i Bourgeoisihjem, hvor teosofiske
Spekulationer er i høj Grad aktuelle. Ogsaa spiritistiske
Spørgsmaal og alt, hvad der hører her ind under, er paa
Dagsordenen, hvor man mindst havde ventet det. At der i
den senere Tid er sket en Ændring af Arbejdernes Stilling
til Kirken, turde ogsaa være uimodsigeligt. Enkelte af de
gamle Ledere synes ganske vist upaavirkede, men vi, der
gaar ud og ind i Arbejderhjem i Sognene, kan ikke andet end
mærke en Forandring. Undertiden kan den komme saa