289 / 454
264
med Rammer uden Indhold. Skabe
Organisationer,
det kan
vi nok, have alle
In stitu tion er
i Orden, det kan vi maaske
ogsaa nok, men som
Johs. John son
siger i sin dejlige Bog:
»Den hellige Ild«: »Institutioner skal fyldes,« og det er
kun
G\ud,
der kan fylde dem; der skal være
L iv
i Rammerne
— og Livet kan kun skabes af Herren selv. Og det er
det,
som Herren kan gøre, naar vi som Maria sætter os ved hans
Fødder og lytter til hans Tale.
Det skulde nødig gaa os, som det gik Menigheden i
Lao-
dikea
, der havde de store Tanker
0111
sig selv, som syntes,
at den var rig og havde vundet Rigdom og intet fattedes, og
hvor alt det
yd re
var i den skønneste Orden. Den Menig
hed var lunken, og det lunkne vil Herren udspy af sin
Mund.
Skal dette Hus blive en Prædiken i vort Sogn, og skal der
udgaa Frelse herfra til vantro og verdslige Mennesker, og
skal der herinde vokse en Menighed op i Hellighed og under
Herrens Naade og til hans Ære, saa maa der noget mere til
end dette, at Jesus blot er vor Gæst.
Vi tør tro, at han staar for Døren og banker, og om vi
vil lukke op for ham, da vil vi holde Nadver med ham,
men han vil ogsaa
holde Nadver m ed os,
og dette e r langt
større. Det er langt større, at han vil gaa for Borde herinde
og tjene os, end at vi vil tjene ham.
Skal vor Tjeneste, vort Arbejde lykkes* da maa vi lade
ham
tjen e os først.
Dertil er han jo kommen.
M enn esk esøn
nen er ikk e k om m en fo r at lade sig tjene, m en fo r at tjene.
Det var det, som
Martha
ikke rigtig havde faaet fat paa;
derfor kom hun i Bekymring og havde megen Uro.
Maria
forstod dette bedre. Hun satte sig ved hans Fødder og mod
tog af hans Ord. Derfor var der Fred i hendes Sind. Hun
havde valgt den gode Del, som ikke blev taget fra hende.
Herren tjente dem begge to. Han tjente Martha, idet han
hjalp hende til Rette. Dette vil han ogsaa gøre mod os. Der
er vel ingen af os, uden at vi har noget af en
Marthatravl-
hed, der ikk e er helliget ved Mariasindet.
Der er hos os alle
mere eller mindre ganske almindelig verdslig Travlhed, mens
vore Hjerter er fyldte af Bekymring for mange Ting, og
mens der er megen Uro i vore Tanker, saa at vi ofte har saa
vanskeligt ved at finde vort eget Hjerte. Og det er dog det,
som det først og fremmest kommer an paa: »Fremfor alt,
hvad der skal bevares, saa bevar dit Hjerte; thi derfra ud-
gaar Livet« (Ordspr. 4, 23).
Alle trænger vi til at mindes
0111
det
en e fo rn ød n e
vore Sjæles Frelse. Alle andre Bekymringer maa træde til
bage — der maa kun blive denne ene altbeherskende Bekym
ring tilbage:
B ekym rin g en fo r Sjælens F relse!
Al anden Uro