285 / 454
260
Ved Indvielsen af Hans Egedes Kirkesal
28. September 1924.
A f
II. Ostenfeid.
Marc. 4, 26.: Med Guds Rige er det saaledes,
som naar en Mand har lagt Sæden i Jorden.
I sin Tale om Guds Rige og dets Kaar her paa Jorden
bruger Jesus jo mange Billeder. Han aabnede Indgangen til
den usynlige og evige Verden ved her nede paa den kolde
Jord, hvor Syndens og Dødens Lov har sat sit Stempel over
alt, selv at
leve og fo rk y n d e evigt L iv,
Samfund med Fade
ren og den, han udsendte, Jesus Kristus, Men om dette Sam
funds Oprettelse talte han i Lignelser. Fælles for alle disse
Lignelser er det Træk, at
h v erk en
Oprettelsen af Riget eller
Indgangen i det
gaar af sig selv.
Der maa et Arbejde, en
Begyndelse til. Og den ene Gang efter den anden understre
ger Jesus det med
B egynd elsen ,
saaledes ogsaa i det oplæste
Ord: »Med Guds Rige er det saaledes, som naar en Mand
har lagt Sæden i Jorden.» Han ser ikke Resultatet lige straks,
han kører ikke i Lade samme Dag, som han har saaet. Der
er Vintersæd og Vaarsæd; men selv ved den sidste maa han
vente og bie, indtil Maalet er naaet, at Høstvognen svinger
ind i Laden. Men aldrig vilde nogen Høstvogn svinge ind i
Laden, om
ikk e Sædemanden var gaaet en Dag ude paa den
sorte Jord
og havde udstrøet Sæden. Sædemandens Gerning
er
B egynd elsen s Gerning
og den
nødvend ige Gerning,
og den
Gerning, som maa
øves i Haab.
Nu staar vi i Dag ved Indvielsen af dette nye Kirkehus,
i hvilket og ud fra hvilket der skal øves en Gerning, en
begyndende Gerning. Ja, paa en vis Maade er hele Jesu
Kristi Kirkes Gerning her paa Jord en begyndende Gerning.
Fuldendelsen, Høsten, kommer jo først, naar vi skal staa i
den store, hvide Flok omkring Guds Trone, og der skal vor
Lovsang faa den rigtig stærke Tone. Men derfor kan vi
alligevel tale om en
B egynd else i særlig Forstand,
som naar
et nyt Hjem dannes. Det skal være en Begyndelse som Sæde
mandens. Han strør sin Sæd ud med Haab.
Sæden er Guds
Ord,
Guds Glædesbud, at han har elsket Verden saaledes, at
han gav sin enbaarne Søn, at hver den, som tror paa ham,
ikke skal fortabes, men have evigt Liv, at Gud er en Gud,
som udsender Indbydelsen: Kommer, for alle Ting er rede,
ja, at han er en Gud, som løber den i Møde, som længes lijem.
Men nu har der været en Tid, da man ikke rigtig kendte
Livets Love og mente, at til Saakorn kunde alt bruges, og
saa det, som var meget lidt vægtigt og værdifuldt. Nu véd
man, at skal man vente en god Høst, saa maa Saakornet
være det bedste, der er Spirekraften stærkest. Derfor maa
man omgaas Saakornet med Omhyggelighed. Livets Lov