283 / 454
258
planlagt og beregnet, inden Hjælpeindsamlingen begyndte.
Men da det saa kneb med at skalle de nødvendige Penge
frem saa hurtigt, bad man om Forskud paa Hjælpen til den
endelige Kirke. Derved blev Hans Egedes Kirke i sin fore
løbige Form den første af de ny Kirker herinde, som har
rejst sig med Støtte fra Hjæipeindsamlingen.
Og nu ligger den lille, kønne Kirke derude i Vardegade
og giver indenfor sine Mure foreløbigt Rum for det forgre
nede Menighedsarbejde, der herfra skal gøres. — Pladsen er
ypperlig udnyttet. I Kirkesalen kan der, naar den sættes i
Forbindelse med den vinkelret liggende Menighedssal, rum
mes ca. 400 Mennesker. Og ovenpaa har Sognepræsten faaet
en udmærket Bolig, ligesom der er indrettet Graverbolig.
Forhaabentlig skal der dog ikke gaa for lang Tid, inden
Pladsen alligevel bliver for lille og selve den store Hans Ege
des Kirke bliver bygget.
Indvielsen formede sig højtideligt og smukt. Den over-
væredes af saa mange, som det var muligt at rumme i de
to Sale. Fra Kirkeministeriet var Departementschef Holbøll
kommet til Stede, fra De Samvirkende Menighedsplejer Dr.
theol. Alfr. Th. Jørgensen. Blandt Kirkefondets Repræsentan
ter saas Professor Har. Westergaard med Frue; fra Sorø og
Holbæk Amter (de Amter, der gennem Hjælpeindsamlingen
støtter Hans Egedes Kirke) var Godsforvalter Christov og
Akademikasserer la Cour kommet rejsende.
Præcis Kl. 10 gik Dørene op for Præsternes Procession,
Pastor Austin Hansen bad Indgangsbønnen, og Grundtvigs
Indvielsessalme »Til det Guds Ord,, der som en Sol« blev
sunget.
Efter Biskop Ostenfelds Tale, som findes her i Bladet,
foregik selve Indvielsen af Kirken, idet Biskoppen udtalte de
skønne Ord af Indvielsesritualet, som Gang paa Gang og
altid lige højtidsfuldt lyder til Præster og Menighed ved en
Kirkeindvielse.
Saa spillede Kirkens Organist og Koret sang smukt og
kraftigt til Hartmanns Musik de kendte Ord: »Opløfter eders
Hoveder, I Porte — .«
Derefter prædikede Sognepræst Griinfeld — hans Præ
diken er ogsaa trykt her i Bladet — et Par Salmer blev sun
get, og Kordegn Hjaltason bad Udgangsbønnen. Til aller
sidst sang man: »Mægtigste Kriste, Menighedens Herre«, og
Præsternes Procession forlod Kirken, som nu langsomt tøm-
tes. — Men udenfor i det klare Efteraarssolskin blev Folk
længe staaende og glædede sig over det smukke Kirkehus,
som Arkitekterne Wittmaack og Hvalsøe har megen Ære af.
Om Aftenen havde Samfundet indbudt til en Fest, som
forløb smukt og fornøjeligt. Man samledes i Kirkesalen,
som ogsaa ved Lys tager sig udmærket ud. Over Alteret hæn-