108 / 233
Tinne Vammen
ne. Hovedet halvt bortvendt - håret i antik knude, ansigtsudtrykket
ædelt, fint og med øjnene gennemlyst af ånd. Fru Heiberg fortalte,
at da Bissen var kommet og havde forlangt et værelse til statuen
hos hende, havde hun nægtet. »Jeg har ikke plads til en stor statue
i mit tarvelige hus.« Alligevel kom den derhen. Det siges, fru Hei
berg har to plejebørn.
65
I Dyrehaven med Dansk Kvindesamfund.
I småløb skyndte jeg mig ned til dampskibet, det var sejlet. En dro
ske blev hyret - vejen var spærret på grund af arbejdet på voldene,
over en halv time varede hjemturen.
Tidspunktet for mødet var for kort, men hjemme fortalte man
mig, at hr. Bajer ville komme igen. Det gjorde han også, og en time
senere befandt jeg mig i Dyrehaven og i færd med at drikke kaffe
med Kvindesamfundet og dets mandlige venner. Her blev jeg præ
senteret for forfattere og lærerinder, yngre og ældre ugifte damer,
en frue, som var født som bondepige, og endelig en ældre, korpu
lent dame med store ansigtstræk, livlige øjne og et kvikt ansigtsud
tryk; man påstod, det var en dame, jeg havde vundet for Kvinde
samfundet. Jeg lo mistroisk og forstemt, da damen tog ordet og
påstod, at hun havde ventet på mig i seks år, og at meddelelsen om,
hun kunne træffe mig i Samfundet, havde været hendes betingelse
for at tilslutte sig - hvad hun under alle omstændigheder havde haft
til hensigt, og nu benyttede hun lejligheden. Jeg undrede mig sam
tidig over, at hun nævnte, hun hed Nielsen, da det gik op for mig,
at frk. Kurck for nogle år siden havde givet mig et anbefalingsbrev,
da jeg ville til København.
66
Næst efter frk. Testman var hun
utvivlsomt den mest behagelige og med den fineste omgangstone,
desuden kvik og jovial. En underordnet lærerinde hos frk. Zahle
var rar, men så slidt ud, så en fru Johanne, frøken Testmans ven og
forfatter til »Kvindestordaad«; hun var dog temmelig ubehagelig.
Sekretæren - Bajer - samt en grosserer, en kuriøs person, var de ene
ste herrer.
67
Efter kaffedrikningen gik vi til Dyrehavsbakken - alt
var optaget der - automater [ulæseligt], manden, som spiser blår
m.m., det virkede dog mattere og mattere og har nu overlevet sig
selv. Siden tog vi atter en vogn, og vi kørte ad den smukke vej gen
nem den del af Dyrehaven - smukke træer, smuk udsigt, smukke
rådyr og standsede senere i Klampenborg, hvor servering var
106