50 / 233
Vibeke A. Pedersen
af Jesper Brochmand, 1639, og et mindedigt over Christian Friis til
Kragerup, også fra 1639. 14 Denne sidstnævnte vise findes i øvrigt
som nr. 114 i Vibeke Biids større Folio, ud over at den kendes i et
skillingstryk, som findes på Det kongelige Bibliotek i København.
Eftersom visen om København i Vibeke Biids større Folio står mel
lem afskrifter af viser fra 1633-1640, er der grund til at formode,
at også den er digtet i slutningen af 1630'erne eller eventuelt lidt
senere.
Morten Mikkelsen (1602-1665) var, som det fremgår af visens ind
ledning, kongelig proviantskriver i København. Proviantskriveren
er den person, der udleverer råvarerne til flåden - og holder regn
skab med, hvor meget der er tilbage! I et brev fra 29. marts 1640 fra
Christian IV til Corfitz Ulfeldt skriver kongen, at der skal findes en
afløser for proviantskriveren, og den 22. maj nævnes Mikkelsen
udtrykkeligt som proviantskriver. 15 Han blev rådmand i Køben
havn 1655 og var i øvrigt gift med en Kirstine Jensdatter. 16
Også Københavnsvisen kan synges på en salmemelodi,
A f Adams
fald,
som ligeledes kendes hos Thomissøn. 17 Nils Schiørring oply
ser, at den er viseagtigt og også findes på tysk: »Durch Adams Fali
ist ganz verderbt«. 18 Melodien har formodentlig været populær,
idet en senere vise,
Op Fama, snart op hastelig,
der tillægges digteren
Anders Bording (1619-77), også skal synges på denne melodi. 19
Den kræver et metrisk skema med en 10-liniet strofe med rimstil
lingen ababccdeed, hvoraf c- og e-lininerne er meget korte.
Visen er langtfra så fast i sin komposition som Christianshavnsvi-
sen. Og så er den først og fremmest en hyldest til lærdommens ste
der og velyndere, nemlig skoler og universitet - eller akademiet,
som det kaldes - og kongelige forordninger og adelsmænd. Lær
dommen ses også i »ret kristeligt perspektiv«. Og der gøres meget
ud af at fremhæve den rette lære i modsætning til den falske. Det
kan ikke undre, da teksten er blevet til i det, man under ét kalder
ortodoksiens tidsalder, der stort set strækker sig over hele 1600-tal-
let. Man kæmper her både mod og med (krypto)calvinismen, »dens
Rationalisme, Prædestinationslære og Nadveropfattelse« og mod
katolicismen. 20 Efter besættelsen af Jylland under 30-årskrigen og
indtil freden i Liibeck 1629 er frygten for en voldskatolicering af
Danmark heller ikke ubegrundet; og frygten for såvel katolicisme
som for calvinisme trives i bedste velgående de næste mange år.
48