47 / 233
To gamle viser om København og Christianshavn
Udsigt m od Christianshavn omkring 1745. Kirken er den i 1696 indviede Vor Frelsers Kir
ke, som først i 1750 fik sit nuværende snoede spir. Stik af Bartholémy Roque. Det kgl. Bib
liotek.
tioner, dannede handelskompanier. Det kan derfor ikke undre, at
fremgangen
eller
Fortuna
lægger vægt på de gode havneforhold, ski
bene og de mange broer, der letter samfærdslen (str. 9-18), kort sagt
på det, der med et moderne ord kaldes infrastrukturen. Især de
praktiske vindebroer har forfatterens opmærksomhed (str. 13 &16).
Moderne læsere vil nok trække på smilebåndet over billedet med
Christianshavn og København som ægtemager i str. 12-13.
Eftersom man næppe kan tale om en bys
opfostring
, bliver
institu-
tio
-delen til en gennemgang af visse institutioner: borgerfrihed (str.
19 og 21), skatteforhold ( str. 20, kongen havde givet tidsbegrænset
skattefrihed for at lokke folk til at bygge på Christianshavn), poli
ti og syndere (str. 22) og den resterende øvrighed (str. 23). Dette
afsnit munder ud i en lovprisning af såvel ydre skønhed (bygnin
ger) som indre skønhed (en retsstat, str. 24), hvormed vi for en
stund vender tilbage til
natura-
delen.
45