46 / 233
Vibeke A. Pedersen
Christianshavn fik
byvåben i 1639.
Gengivet efter signet
fra 1641 i
Nationalmuseet.
P. Bredo Grandjean:
Danske Købstæders
Segl, 1937, tavle 2.
laa nærmest Broen paa Christianshavnssiden, og som var Toldbod
i Aarene 1623-30, indtil denne blev flyttet til den nuvær. Plads« Fle
re af lokaliteterne genfindes i visen.
Naturen
skal på dette tidspunkt
ikke forstås som den åbne vilde natur i modsætning til det kultive
rede, bebyggede, bymæssige - men som indre natur. Christians-
havns natur præsenteres i forbindelse med omtalen i str. 8 af
byvåbenet. Christianshavn er »enn stad saa Fast som ey Pafier, /
Paa Nogenns Vaabenn och Verge«; den er altså andre byer overle
gen. 11 Det, vi ud fra et moderne synspunkt ville betegne som natur,
er i visen noget vildt, der skal kontrolleres og civiliseres. Det øde og
vilde skal erstattes af menneskebyggede huse: »Hand Haffuer paa
den Øde plann, / Ladett byge Hufie och borge, / och der som Før
Var Vildenn Haff, / der staar nu Hufie Veli i Lau,« (str. 2) og »Paa
hinne saltte grunde, / som Var strax Ved den strand saa Blaa /
gandsche slemelig och Øde Laa, / VNyttig i alle maader« (str. 4).
Det var et af Christian IV's mange projekter at gøre Danmark til
Nordeuropas handelscentrum. Til dette formål anlagde han flere
byer, forbedrede havne, byggede skibe, udrustede handelsekspedi-
44