Teglgaardsstræde

—

ved Pilestræde nordvest op til Hushaven, og af senere

Dokumenter fremgaar det, at Familien Oxes Have strakte

sig fra Klareboderne sydefter ned over nuv. Kronprindsens

Gade, mellem Kiøbmagergade og Pilestræde, og laa saa-

ledes netop nordøst op til Hushaven eller senere S. Clara

Klosters Jorder. Nord for Oxes Have havde en Mand,

Hans Terchelsen, en efter Afgiften at dømme endnu større

Have i Leie af Byen.

Der foreligger ingen nærmere Oplysninger om Pile-

gaard, og man kiender intet til, hvem der var Eiere før

1. Decb. 1419, da Borgeren Jens Nielsen kiøbte Pilegaar-

den (australiter a Pilegarth situm), men der berettes intet

om, hvem Sælgeren var. Pilegaarden nævnes kort efter i

Forbindelse med et Skiøde, som udstedtes 13. Dec. s. A.

paa en Grund sønden for Pilegaard, hvilkén Grund gik

19 Alen langs Algaden (platea communis, Pilestræde) og

53 Alen langs Povls Stræde. Dette Stræde, som kun næv

nes denne ene Gang, var formentlig det samme som 1531

hed Lille Pilestræde, senere Antoniestræde og sidst Antoni-

gade. Fortsættelsen af dette Stræde mod Øst var Grønne

gade, der formodentlig ogsaa fra først af har givet Navn

til dette. Grønnegade nævnes nemlig i Jordebogen fra

1380, men den maa antages paa den Tid kun at have

været et kort Stræde, der har gaaet fra Pilestræde mod

Øst, og paa sin sydlige Side havde Haverne til Østergades

Gaarde og paa den nordlige

ubebyggede Jorder, vistnok

ogsaa Haver, der opregnes i nævnte Jordebog. Gaden fik

følgelig sit Navn af, at den førte igiennem ubebygget

Grønjord.

Hvorlænge Jens Nielsen havde Pilegaard, kan ikke

oplyses, men af et Thingsvidne af 30 Marts 1432 ses det,

at dengang eiedes Pilegaard af Bymand i Kiøbenhavn, Jens

Klemensen, som iøvrigt eiede adskillige andre Gaarde samt

Grunde i Staden, og skiødede til Hagen Jonsen en Grund

vesten for Arilds Veirmølle ved Nørre Port. Aaret efter

hører vi atter om Jens Klemensen i Pilegaard, da han paa

sin Hustrus Vegne d. 23 Marts skiødede til Niels Pedersen,