122 / 243
— 11 —
Gaard var en stor Del af den Grund, hvorpaa Trinitatis
Kirke blev bygget, hvilket ses af et Skiøde paa den, ud
stedt 1622 af Birgitte Marsvin, Frederik Ulfeldts Enke,
til Christian den Fierde, der 1625 solgte den til Bartholo-
mæus Haagensen. Den havde 19 Alens Bredde til Gaden,
og var 190 Alen lang ned til Byens Avlsgaard. Den laa
dog mellem 2 andre Gaarde, og dens Hovedbygning var
vistnok en Del af Nr 52 paa Kiøbmagergade.
Efter at Clarisserne i 1531 havde forladt deres Kloster,
Santa Clara, skiænkede Frederik den Første, d.
6
Jan. 1532
til Ridder Albert Ravnsberg, Embedsmand paa Falsterbo
og Malmøhuus - Slot, den Gaard foran Klostret, som Non
nerne havde beboet, og som strakte sig fra Clara Kirke-
gaard til Pilestræde og Clara Mur
Cum inhibitione
et clausulis consuetis. Datum Gottorpp ipso die epiphanie
anno mdxxxij.
I gammel Tid var det en almindelig og smuk Skik,
at bedrestillede Folk betænkte de Fattige og Husarme, og
denne Trang til Hiælpsomhed gav sig Udslag paa mange
Maader. Hvad man fra først af stræbte efter, for at sikre
de Fattige en fast aarlig Indkomst, foruden hvad Tavle
penge og Fattigforstandernes Indsamlinger indbragte, var
faste Eiendomme. Man bortgav til de Fattige, Gaarde,
Boder eller Vaaninger, ja, undertiden fulgte der ogsaa
med Penge, Klæder, Indbo etc. Fra 1549 haves en For
tegnelse over alle større Gaver til de Husarme, og deraf
ses, at den langt overveiende Del Gaver var af Gaarde
og smaa Huse. I Protokollen over Siælegaver til de Fat
tige findes indført under Springgade: „14 Aug. 1570
Femb leiewonninger liggendis paa den wester side wdj
Springgaaden, som ere giffuen de fattige huusarme aff
Margrette Jensdaater, salig Hans Thosings Efterleverske,
epter idt testamente breuffues lydelse, som borgemester
och raad her wdi Kiøbennhaffnn hauffuer vdgiffuid, daterit
dend 14 augusti anno 1570. Wdi de 3 wonninger boer
fattige folck innd wdj gaardenn, de andre
2
ere nu nyelige
bygtt.“ Det var senere Springgade Nr 9.
En anden Maade var at paalægge en Eiendom en