119 / 243
Værkmester paa Kiøbenhavns Huus, Gaarden paa Hiørnet
mellem Vommestrædet og Smedegaden.
Jens Klemensen var den sidste kiendte Eier af Pile
gaard, og det vides, at han testamenterede Gaarden til
Sanct Nicolai Kirke, hvilket i 1446 stadfæstedes af hans
Enke, Mette, som 21 April lod udstede Dokument herom,
hvorefter Pilegaard blev overladt til Kirken for deres
Siælemesse.
Endnu omkring 1480 har denne sydlige Del af Pile
stræde næppe været synderlig bebygget at dømme efter
Udtalelserne i et Dokument af 25 Aug. s. A., i hvilket
Borger i Kiøbenhavn Matis Jeipson, kaldet Wak, afhæn
dede for sin store Trangs Skyld til hæderlig Mand,
Gregorius Olafsen, Kapellan ved Sanct Nicolai Kirke den
østre Del af sin Gaard, hvori han selv boede, beliggende
Øst for Pilestræde i Nicolai Sogn, hvilken østlige Del
bestod af et Bryggerhus, en Stald og en Kaalhave. Det
hele var saavel i Længde paa den nordre Side ud mod
Strædet som paa den søndre Side, Husets Tagdryp ibereg
net „elleve og tyve“ siællandske Alen, Bredden paa den
vestre Ende var „tre og tyve“ og Bredden paa den østre
Ende „halvfierde og tyve“ siællandske Alen. Kapellanen
har sandsynligvis bygget sig et nyt Hus paa denne Grund
og paa lignende Maade er det sydlige af Pilestræde rime
ligvis snart bleven mere bebygget. Der hengik derimod
mange Aar, inden den nordlige Del blev regulair Gade og
bebygget, thi Arealet her, som strakte sig hen til Fæst
ningsværkerne mod Øst, til Landemærket mod Nord og
til Grundene bag Kiøbmagergade, var for en stor Del det,
som Kong Hans havde skænket til Santa Clara Nonne
kloster, men efter Reformationens Indførelse blev den til
Klosteret hørende Grund udstykket.
Der foreligger ikke noget om, hvornaar det gamle
Gadenavn Pilegaardsstræde blev erstattet med det for
kortede Pilestræde, men sidste Gang Pilegaardsstræde
nævnes officielt, er i det Dokument af 4 Novb. 1490, hvori
Kong Hans stadfæstede Povl Laxmans Skiøde til Kannik