Previous Page  119 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 119 / 243 Next Page
Page Background

Værkmester paa Kiøbenhavns Huus, Gaarden paa Hiørnet

mellem Vommestrædet og Smedegaden.

Jens Klemensen var den sidste kiendte Eier af Pile­

gaard, og det vides, at han testamenterede Gaarden til

Sanct Nicolai Kirke, hvilket i 1446 stadfæstedes af hans

Enke, Mette, som 21 April lod udstede Dokument herom,

hvorefter Pilegaard blev overladt til Kirken for deres

Siælemesse.

Endnu omkring 1480 har denne sydlige Del af Pile­

stræde næppe været synderlig bebygget at dømme efter

Udtalelserne i et Dokument af 25 Aug. s. A., i hvilket

Borger i Kiøbenhavn Matis Jeipson, kaldet Wak, afhæn­

dede for sin store Trangs Skyld til hæderlig Mand,

Gregorius Olafsen, Kapellan ved Sanct Nicolai Kirke den

østre Del af sin Gaard, hvori han selv boede, beliggende

Øst for Pilestræde i Nicolai Sogn, hvilken østlige Del

bestod af et Bryggerhus, en Stald og en Kaalhave. Det

hele var saavel i Længde paa den nordre Side ud mod

Strædet som paa den søndre Side, Husets Tagdryp ibereg­

net „elleve og tyve“ siællandske Alen, Bredden paa den

vestre Ende var „tre og tyve“ og Bredden paa den østre

Ende „halvfierde og tyve“ siællandske Alen. Kapellanen

har sandsynligvis bygget sig et nyt Hus paa denne Grund

og paa lignende Maade er det sydlige af Pilestræde rime­

ligvis snart bleven mere bebygget. Der hengik derimod

mange Aar, inden den nordlige Del blev regulair Gade og

bebygget, thi Arealet her, som strakte sig hen til Fæst­

ningsværkerne mod Øst, til Landemærket mod Nord og

til Grundene bag Kiøbmagergade, var for en stor Del det,

som Kong Hans havde skænket til Santa Clara Nonne­

kloster, men efter Reformationens Indførelse blev den til

Klosteret hørende Grund udstykket.

Der foreligger ikke noget om, hvornaar det gamle

Gadenavn Pilegaardsstræde blev erstattet med det for­

kortede Pilestræde, men sidste Gang Pilegaardsstræde

nævnes officielt, er i det Dokument af 4 Novb. 1490, hvori

Kong Hans stadfæstede Povl Laxmans Skiøde til Kannik