121 / 243
— 10 —
boderne), senere „Strædet, som løber til Stadens Avls
gaard“ , en Betegnelse, der afløstes af „Springstræde“ ,
siden „Springgade“ . Det er vistnok ogsaa Springgade, der
menes, naar Povl Hansen i 1528 kiøbte en Jord Østen op
til „det Stræde, som løber til Klare“ . Benævnelsen Spring
gade blev først afskaffet i 1881, da dette Stykke ogsaa
fik Navnet Pilestræde. Benævnelsen Springgade stammede
fra den Tid, da der oppe ved Landemærket laa Hellig-
geistes Hospitals Ladegaard, senere Byens Avlsgaard. I en
By som Kiøbenhavn, hvor Agerbrug i lange Tider spillede
en betydelig Rolle, kunde en Avlsgaard ikke undværes.
Her blev opbevaret de rige Tiender, der af Landboerne i
en vid Omegn blev ydet og indbragt in natura. Her var
Materialgaard og Staldrum for Byens Arbeidsheste, her
kunde de tilreisende Landmænd indsætte deres Heste og
Vogne, og her stod ogsaa Byens Hingste og Bytyrene
opstaldet til Springning, og Staden havde en aarlig Ind
tægt i Tyrepenge eller Springpenge. Det var efter disse
Bytyre, at denne nærmeste Gadestrækning fik Navnet
Springgade.
Paa en Del af denne Avlsgaards Terrain er Trinitatis
Kirkegaard anlagt, og en anden Del af dens Tilliggende
bredte sig, hvor senere Gammel Avlsgaard var. Da Avls-
gaarden tilligemed Graabrødre Klostret var gaaet over til
Staden, blev den for en Del benyttet til Stald for Renova
tionsvæsenet og en Del af dens Areal, hvorpaa der stod
Boliger, var bortleiet til Godtfolk. Saaledes ses det, at
der i 1581, foruden en Leiebolig for en Tilsynsmand, ogsaa
var Leieboliger for
6
Familier, blandt hvilke en Smed, og
uden omkring Avlsgaarden havde i det mindste 16 Familier
Leieboliger.
Jørgen Marsvin eiede en stor Gaard i Nærheden af
Springgade, til hvilken Gaard der i hans Forfædres Tid
havde hørt en Jord, der brugtes som Agevei til hans
Gaard. De nu Byen i 1568 ønskede samme Vei, fik han i
Stedet for en 5—600 Kvadrat Al. Jord i Vederlag. Denne
omtalte Agevei maa sikkert være Springgade, der saa
ved denne Tid blev udlagt til offentlig Gade. Marsvinernes